Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Foreløbig epilog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Foreløbig epilog.
lige styresmand. Han er det nye, ujuridiske, forfriskende
element i aarets politik. Den gløgge, snarraadige, udvei
findende. Jeg ser hans ansigt for mig ligesom i to tempo:
man gjør ham et vanskeligt spørgsmaal, hans udtryk
samler sig med intens opmerksomhed indad mod vanskelig
heden, man ser, hvor det arbeider i ham, men ikke længe,
pludselig lysner det op: nu har jeg det! Og saa handier
han eller lader handle. Det er dette lynsnare omsyn og denne
uforfærdede handledygtighed, som iaar har gjort epoke i
norsk politik.
Og hertil kommer noget andet, som i høi grad har
bidraget til at bringe ham almenheden nær: hans store
naturlighed, hans absolute mangel paa affektation; han er
ganske fri for at være værdighedsperson ; han bærer de
kors, hans høie stilling paafører ham, med taalmodighed,
men uden henrykkelse og helst under kjolen, selv naar
etiketten kræver, han skal have dem udenpaa. Jeg ved ikke,
hvorledes den mand skulde være indrettet, som vilde falde
paa at tiltale ham med ekscellence. Det er sikkert ingen
overdrivelse at sige, at Michelsen ikke blot for øieblikket er
Norges populæreste mand, men at der endog neppe nogen
sinde har levet en mand, som har været saa populær som
han nu er. Men paa denne anseelsens tinde staar han
ganske rolig uden skygge af svimmelhed. Jeg husker ham
sidst fra kongevalgets dag nede i studentersamfundet. Han
blev hyldet i ord, som kunde have drevet undseelsens rødme
til Bismarcks skaldede nakke; men han lod sig ikke forbløffe,
holdt en svartale, som var en lun tilrettevisning af overdri
velserne og tillige fuld af menneskeforstaaelse og humør,
han improviserte og passiarte, sagde, hvad der faldt ham ind,
tvangløst og morsomt, en levende protest mod den almin
delige norske sure fordom, at en alvorlig mand nødvendigvis
ogsaa skal være en alvorsmand.
Ved siden af Michelsen staar Lø vland, ikke saa
snar i vendingen som sin chef, ikke saa mundrap og slag
færdig; til gjengjæld er han ham kanske i enkelte andre
henseender overlegen. Michelsen er bygutten, Løvland er
bonden. Gjennem afstamning, opvekst og studier bunder
han dybt i vort nationale liv og dets vekst. Paa hans
rnerkelige karriere fra gjætergut til statsminister og uden
rigsminister har der fulgt ham .en dyb dannelsestrang, et
579
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
