Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Foreløbig epilog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Foreløbig epilog.
følgelig vor materielle kulturudvikling; uden solvens ingen
nation; havde vi i 1905 befundet os paa «tyvelaanets» øko
nomiske lavmaal, vilde vor frigjørelse rimeligvis have stødt
paa uovervindelige vanskeligheder.
Den allervigtigste og uundværligste betingelse for 7de
juni er vort aandsliv; vor litteratur, vor kunst og vor
videnskab. Jeg tænker ikke herved udelukkende eller en
gang i første række paa de uvurderlige tjenester, som disse
magter har gjort os udad. Vistnok er det. af stor betyd
ning, at Abel, Ibsen, Bjørnson, Bugge, Grieg, Sophus Lie,
Nansen i en aarrække har været vore eneste gesandter, og
at der omkring disse vore berømteste navne har grupperet
sig en hel stab af übetitlede legationssekretærer, som har
virket i mindre kredse. Disse mænd har lært udlandet, at
der er et land, som heder Norge, de har forberedt den sym
pati, som var os saa nyttig, da det gjaldt, og de har i høi
grad bidraget til at styrke vor egen selvfølelse.
Men endnu vigtigere end denne ydre betydning, vort
aandsliv har havt, er den indre. Indad er aandslivet det
aller væsentligste element i vor selvstændighedsfølelses
modning. Gjennem vor litteratur, vor kunst og vor viden
skab har vi først og fremst lært os seiv at kjende. For
sytti aar siden var Norge et uopdaget land, Jotunheimen
laa i det mørke fastland, Nordland, Jæderen, Fjordene var
kun navne paa kartet; men efterhaanden har vore geologer,
vore digtere og vore malere erobret bygd for bygd, slig at vi
nu med rette kan sige, at vi eier vort land.
Og folket, os seiv? For 100 aar siden vidste vi kun, hvor
herlige vi var, og naar vi nu ialfald nogenlunde har greie paa,
hvad vi er, saa er det hovedsagelig gjennem vor kunst og vor
videnskab vi ved det; de alene har kunnet sætte os istand til at
tage os seiv i besiddelse. I 1840 vidste seiv Henrik Wergeland
knapt, at der fandtes folkeviser i vore bygder, og folke
eventyrenes tilværelse havde han ingen anelse om; siden
har Landstad, Jørgen Moe, P. A. Munch, Asbjørnsen, Bugge,
Moltke Moe og andre afsøgt bygderne og fremdraget et rigt
stof af folketradition, som har været os et frugtbart grund
lag for vor selvkundskab og selverkjendelse. Vor historie
har været gjenstand for dybtgaaende og epokegjørende under
søgelser; P. A. Munchs geniale vuer, Ernst Sars’ filosofiske
Men dette er alligevel ikke det vigtigste.
583
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
