Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Foreløbig epilog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gerhard Gran.
samsyn, Gustav Storms kritiske übestikkelighed, L. Daaes
og Yngvar Nielsens mangfoldige specialforskninger har bragt
for dagens lys en rigdom fra tidligere ukjendte egne af vor
fortid, som har givet os en dybere forstaaelse af folkejivets
sammenhæng. Vort sprog og dets dialekter har i et
par menneskealdre været gransket og dets eiendommelig
heder og historiske udvikling klarlagt af mænd som P. A.
Munch, Ivar Aasen, Sophus Bugge, Joh. Storm, Torp og Falk,
medens samtidig den almindelige sprogfølelse med udgangs
punkt i Asbjørnsen og Moe har udviklet sig nationalt, tjernet sig
fra det fremmede og retoriske og nærmet sig det hjemligeog
talte; og her har trods indbyrdeskampen, stort seet, de to
retn inger den norsk-danske og den norsk-norske gaaet
haand i haand mod større norskhed. Med flittige og for
sigtige spadehug har arkæologerne fundet vei i vore
gravhauge og har fremdraget uanede skatte, som har kastet
nyt lys over det fjerneste mørke i vor historiske tilværelse,
ivrig har man gjennemsnuset bondestuerne for at fremdrage
alt, som endnu var bevaret af hjemligt kunsthaandverk;
ud af dette arbeide er der vokset store historiske samlinger
og betyd ningsfulde kunstindustrimuseer, hvis virkning paa
vort haandverks udvikling allerede er følbar, og frem af de
samme bestræbelser sprang Gerhard Munthes origi
nale, men i vore nationale traditioner dybt bundende, orna
mentale fantasier. Samtidig lyttede man til og nedskrev
bygdefolkets slaatter og melodier, som gjenopstod i Ole Bulls
felespil og blev grundlaget for Kierulfs, Griegs, Svendsens og
Sindings verdenskjendte musikverker. Fra by og bygd hen
tede vore k unstnere billeder af norsk natur og folkeliv ind
til vore museer og vore hjem; mænd som Dahl, Gude, Tide
mand, Werenskiold, Krohg, Eilif Peterssen, Edv. Munch,
Vigeland og mange andre har hjulpet os til at faa øie paa
sjælen i vore landskaber og karakteren i vore folketyper.
Men mest direkte og umiddelbart og samtidig mang
foldigst og mest kontinuerlig har dog litteraturen virket.
Der har været bølgegang i udviklingen naturligvis, tider,
hvor selvtilliden var overdreven og brautende, og andre tider,
hvor modløsheden og kritiken lagde sig kvælende over ud
foldelsen. Men i det store er fremgangslinjen klar: fra
Wergelands lyriske fossesprøit gjennem nationalromantikens
indsjøstille selvfordybelse til det moderne dramas maalbevidste
584
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
