Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hulda Garborg: Charlotte Perkins Gilman: Hjemmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hulda Garborg.
normalt menneske ellers ved, at moderskabet ikke kan
«sammenlignes» med noget i det hele laget.
Og den, som har levet i bygder (husflid i byer falder af
sig seiv bort), hvor husfliden staar høit, har set, at der hænder
det for et moderne industrisamfund utænkelige, at den fattige
kan bære klæder og omgive sig med ting, hvis virkelige værd
er uendelig meget større end de ting, hvormed seiv et meget
velhavende bymenneske omgiver sig, Thi i dette imitationens
og struggle for’ /f/b-aarhundrede velsignes menneskene med
daarlige industrivarer i ligefrem forfærdende grad. Virkeligt
haandarbeide betales derfor ofte utrolig dyrt, naar det kan
skaffes, men blir ikke desto mindre det billigste i længden.
I de store magasiner for klæder og husligt udstyr tages
ordet «haandarbeide» forfængelig i stor udstrækning. Spørger
man, hvorfor den eller den gjenstand er saa dyr, saa svares
der stadig, fordi det er haandarbeide, virkelig egte haand
arbeide! At det er værdifuldere, er altsaa erkjendt.
Men lad os se, hvad der efter fru Gilmans mening
videre er overflødigt i et hjem. Hun fortsætter: «Et hjem
behøver ikke en husmoder mere, end det behøver en hus
fader. Der er ingen husets arbeider, som trænger
fader- eller moderkjærlighed. Arbeidet trænger høit udviklet
færdighed og forretningsdygtighed men disse ting faar
det ikke.»
Endnu findes der dog nogle gammeldagse mennesker i
verden, der føler sig overbevist om, at kjærlighed er den eneste
magt, som kan holde et hjem sammen. Men kjærlighed er
en værdi, som ikke kan beregnes i dollars, altsaa findes ikke
engang ordet i fru Gilmans leksikon.
Mon ikke en stor del af de mangler, forf, saa skarpt
kritiserer hos hjemmene, har sin grund i, at vi allerede er
kommet langt paa vei i den af hende saa varmt ønskede
opløsningstilstand, at saa mange allerede har lært at beregne,
men glemt at elske! Og mon disse mangler vil kunne rettes
ved, at vi styrter blindt videre i den af fru G. anviste retning?
Jeg tror i det hele ikke nogen «kvindesag» nu kan hjælpe os
ud af förvirringen; det er en dybt alvorlig, stor og altomfat
tende «menneskesag», som først og fremst maa kjæmpes
igjennem.
Men fru Gilman ser paa livet med amerikanske storby
briller, nogen farlige briller med store skylapper paa siderne, og
594
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
