Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hulda Garborg: Charlotte Perkins Gilman: Hjemmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hulda Garborg.
og børnene skal fra fødselen bringes i asyler eller anstalter,
der ledes af kyndige kvinder. Thi «det er en feiltagelse,
naar man tror, at pattebarnet mere end æidre børn behøver
sin egen moders direkte pleie og nærvær». Og hvis man
er ræd, at pleiersken ikke skal elske barnet, saa kan jo
« moderen elske det; men pleiersken stelle det. Dette er med
faa ord den hele sag». Saa siger fru Perkins Gilman1. Kan
man tænke sig noget letvindtere!
Moderen er nemlig aldeles ikke skikket til seiv at passe
sine børn, hun er mere skikket til at arbeide i industriens,
kunstens, politikens eller videnskabens tjeneste. Alle børn
skal altsaa hort fra moderen lige fra fødselen. Formodentlig
skal da alle de udeksaminercdc barnepleiersker ogsaa sam
tidig være ammer. Thi fru G., som brænder af omsorg
for de smaa, der i hjemmet lider alslags overlast, og i det hele
saa vel ved, hvad et spædbarn trænger for at være sundt og
lykkeligt, hun kan vel ikke mene, at kunstig ernæring skal
indføres for børnene i alle disse kooperative barnekamre.
Altsaa: børnene skal pleies og ernæres af mødre, kun ikke
af sin egen, «hjemmebundne, uerfarne mor». Der skal alt
saa udvikles en egen race høit udviklede og «faglig» uddan
nede ammer, der skal overtage denne specielle gren af
hjemmearbeidet, for at blive ved fru Gilmans sprogbrug.
Naar nu bare fruen ogsaa vilde sige os, hvem der skal amme
ammernes børn ?
Interessant skulde det ogsaa være at vide, hvorledes
kvinderne skal faa tid til at blive mødre. Det er dog heller
ikke noget, som man saadan besørger «mellem økterne»;
men alle de mange poster og stillinger, kvinderne som «man
dens lige» vil komme til at indtage, fordrer sit menneske
helt. Seiv mændene, som ikke skal bære barnet i 9 maa
neder og føde det til verden med smerte, gaar træt i de store
samfunds trædemøller. Der vanker ikke megen fritid, om
man skal fylde sin plads.
En udvei blir dog altid aaben: man kan lade være at
faa børn! Den udvei har da ogsaa enkelte kultursamfund
allerede lært i en grad, som bringer deres grundvolde til
at ryste. Men videre og videre maa menneskene paa den
1 Jeg kommer her til at huske en fransk bog, Ame d’ un Enfant,
der behandler denne sag fra et andet synspunkt; gid en norsk forlægger
ogsaa vilde besørge en oversættelse af denl
596
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
