Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Collett Vogt: Den gamle barde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN GAMLE BARDE.
Det er den gamle, sagnombruste barde!
Nu reiser ynglingfrisk han sig fra bordet
med glasset høit i haanden og tar ordet,
mens skjæg og haar
i straaleglorie rundt hans hoved staar,
og blikket lyser nytændt som en varde:
I unge kvinder og I unge mænd!
Hvad bedre har vort stakkars liv at byde,
det liv, som slæber meningstomt sig hen
og sænker os i sorg for hver en glæde,
end ras og rus?
Velkommen hid at kjende blodet syde
i had, i elskov, tændt af vinens hede!
Alt hører fjernt jeg brede vingers sus.
Rus til vi dør!
Da stiger det i kor: Du evigunge,
tro aldrig, at du dør, du livsberuste!
Selv staar han kneisende, den sagnombruste,
henført af ord, der hans tunge
og nu i solglans vælder fra hans mund
som kildesølvet dybt af jordens hund.
Den stolte, store, straalehvide barde,
det er, som har han hele lommen fuld
af klingende clukaler lil sin garde,
hvorpaa hans billed præget er i guld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
