Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas Aubert: Et interessant kunsthistorisk værk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andreas Aubert.
Xystus, eller som han almindelig kaldes Sixtus den
tredje, blev pave i 432, aaret efter at Nestorius’ lære, trods
keiserens beskyttelse, var blit fordømt paa det almindelige
kirkemøte i Efesus i 431. Imot Nestorius, som opfatted de
«to naturer» i Kristus adskilt, saa at si eksisterende üblan
det ved siden av hverandre, og som derfor ikke tillot at til
lægge Maria navnet«Guds moder», men bare «Kristus’s moder»,
fastslog kirkemøtet. den modsatte lære, at de to naturer var
uadskillelig forenet i hans person. Og som det mest ind
holdsrike uttryk for denne lære fastslog de navnet Tlieotokos
«Guds moder» for Maria.
Sixtus den tredje var en brændende tilhænger av denne
lære. Som pave indvied han basilikaen Santa Maria Maggi
ore til Maria og stilled «Guds moder» som mittpunkt i en
mosaikfrise over indgangsportalen, med en indskrift som
helt igjennem er præget av kirkemøtets aand. Baade denne
mosaikfrise og indskriften er senere fjernet ved utvidelse av
kirken. Men indholdet er kjendt.
Midt over triumfbuen inderst i koret læser vi endnu
den dag idag hans navn: Xystus Episcopus Plebi Dei, « Sixtus
til Guds folk» (til den kristne menighet).
Ifølge denne indskrift har triumfbuens mosaikrækker
uanfægtet indtil denne dag vært opfattet som Sixtus s værk,
og som en forherligelse av det nye dogme som var fastslaat
paa kirkemøtet i Efesus, særlig som en forherligelse av «Guds
moder».
Alt dette falder, dersom de to forfattere faar ret i sin
bevisførelse. Ikke alene mosaikrækkerne maa lægges tilbake
til en tidligere tid. Delte er hovedsaken for dem i deres
fremstilling. Men det blir endög tvilsorat, som en noksaa
nærliggende hypotese, om ikke selve bygningen er adskillig
ældre end man hittil har ment, ældre endog end Konstantins
tid, altsaa fra tiden før kristendommen blev statsreligion.
Forfatterne uttaler sig saaledes i sin fortale: «Datoen for
den store billedrække av mosaikker som smykker det indre
av Santa Maria Maggiore’s basilika, har hittil almindelig
vært opfattet som sikkert fastslaat ved indskriften over tri
umfbuen, altsaa fra det femte aarhundrede. Da vi seiv be
gyndte vore studier, gik ogsaa vi ut fra denne slutning som
naturlig og vel begrundet. Men da vi sammenligned disse
mosaikker med arbeider fra det femte aarhundrede, baade
602
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
