Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: De to folkeafstemninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De to folkeafstemninger.
ligger i det sydlige nei-felt, ligesom Vardø og Vadsø i det
nordligste. Allerede dette gjør det tvilsomt, om virkelig
socialisternes neier har havt den vegt, som man paa forhaand
havde antaget. Man har da ogsaa faaet afgjørende bevis for,
at socialisterne i stor udstrækning maa have stemt ja, deri,
at dette parti ved sidste valg i Kristiania og Bergen mønstrede
fiere stemmer end neierne nu i november, som dog utvilsomt
omfattede et betydeligt antal rene venstre.
En gjennemgaaelse af nei-stemmernes udbredelse udover
landet viser saaledes med stor sikkerhed, at de republikanske
sympatier har vokset væsentlig ud fra det gamle rene ven
stres politiske traditioner. Selvsagt i.kke fra høires, men heller
ikke fra de vestlandsk moderates og kun for en mindre del (væ
sentlig i fabri kbyer) fra socialisterne, der trods sin partigivne
republikanisme i stor udstrækning har stemt for kongedømmet.
I en bog, «Norsk folkepsykologi», har jeg for en del aar
siden søgt at vise, at de politiske partier i Norge i merk
værdig grad er bestemt af de antropologiske race-eiendom
meligheder. En sammenligning mellem et kart over af
stemningen i november og et antropologisk kart viser nu
utvilsomme overensstemmelser. Modsætningen mellem Tele
markens og Sætersdalens langskalle-felt og kyststribens
kortskaller, ligesaa mellem Suldal ogJæderen, Hardanger og
Søndhordland, indre Nordfjord og Søndfjord, Indherred og
Fosen er umiskjendelig. Ligesaa gjælder det vel for kystbyg
derne om Kristianiafjorden og de indre bygder derimod
stemmer det ikke egentlig for Oplandet her stod jo ogsaa
venstre mest delt. Men ihvertfald kan man sige, at repu
blikanerne i Norge væsentlig er knyttet til langskalleracens
instinkter hvad der sætter dem i et høiere niveau, end
om den var bygget paa kortskallernes skillingspolitik eller
socialismen. Det kan heller ikke negtes, at man netop i
nei-felterne har anerkjendt sterke, rakryggede bønder, som
altsaa har ment at kunne stelle landet seiv uden konge.
Under vor tidligere politiske kamptid var det netop her, i Tele
marken, Indherred, Østerdalen o. s. v., at virkeligt frisind gjorde
sig klarest raadende. Det er vel at lægge merke til, at den
minoritet, som Jaa under ved folkeafstemningen sidst, saa
ledes er knyttet til landets bedste folkeelement og til frisindets
traditioner fra vor tidligere politiske kampe, som tydelig er
615
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
