Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nini Anker: Venner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nini Anker.
skrevet, det havde nok ikke sin rigtighed i ett og alt, ikke.
Ikke saa at han vilde fornegte.det, som stod; men han mente
paa det, at det, som var sked for saa uendelig længe siden, det
kunde ingen have nogen rigtig kontrol med. Og anbelangendes
det nye testamente, saa skulde han havt et ord som dette at
sige apostelen Paulus: at han som enslig person ikke skulde
rode sig ud i vanskeligheden med mand og kvinde, desaarsag
at det var en besværlig materie for et ugift menneske, men
heller holde sig til fredsommelighed udi kjærlighed som
Johannes.
Det var mest ham, som havde talt, og Gammel-Ola, som
havde hørt paa; og det var ikke stort, Ola kunde haveatsige til
det, han lagde ud for ham om, for Ola var lidet bevandret i
skriften. Før nu i det sidste, efteråt sygdommen havde taget
magten med ham nu i det sidste havde Ola ogsaa begyndt
at læse i bibelen. Han havde slaat efter baade det ene og
det andre; og en kveld han, Hans, havde spurgt ham, om
han kunde fundere ud, hvor Kain fik kjærringen sin fra,
var Gammel-Ola blevet siddende og se ned i bibelbogen, som
laa opslaat for ham længe. Hans trodde da mest, søvnen
havde taget ham; men da han rørte Gammel-Ola ved akselen,
havde Ola set paa ham og sagt: «Akte dig, saa du inte for
stør troen før mig, Hans.»
Vorherre maatte fare lempelig med en kar som Gammel
-01a! Han maatte tage i betragtning, at dersom Ola ikke kunde
lægge tilrette for sig som fo’dringen var, saa kom det sig af, at
han, Hans, havde været den, som talte, og Ola den, som for det
meste hørte paa. Men han havde nu det fortroende til Vor
herre, at han vilde stelle pent med en kar som Gammel-Ola.
Hans Braaten tænkte, saa han maatte lette paa luen og
gaa panden over med vaatten.
Helst vilde han været tilstede deroppe, naar Gammel
01a skulde frem helst burde de byttet plads nu han og
han Ola. For det skulde været et i alle deler pent arbeide
at greie op for han Ola, hvad synder og denslags anbelanger.
Det vidste vel han bedst, som havde havt ham til nabo i
halvtredssindstyve aar og havt tømmerlag med ham i alle
dem. Ja, nok var det studsligt at tænke paa at bli alene
men studsligere var det at tænke, aasdan Gammel
01a skulde klare sig uden ham med Vorherre. Der kunde
nok bli noget af hvert til besvarelse ja.
618
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
