Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjarne Eide: Luftseilads
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Luflseilads.
den vigtigste del af det hele, det egentlige «luftskib», den
bitte lille gondol med plads for et, høist to mennesker og
den lille motor, der driver propellen. Denne igjen er over
maade stor og ligesaa de saakaldte «ror»; seil, som kan sæt
tes i forskjellige stHl inger.
Som man ser, er det et fuldstændigt skib, sligt som man
er vant til at se det flyde paa havet, bare at alle forhold er
kastet om hverandre. Nytteeffekten, «lasterummet», er redu
ceret til et minimum, der gjør det hele til et legetøi, det
bærende princip, «dødvegten», er vokset saadan, at det hele
er blevet til et umaadeligt uhyre, som intet nyttigt kan ud
rette. Vistnok har man,i de moderne oljemotorer, som med
en ringe vegt kan udvikle mangfoldige hestekræfter, faaet
apparater, som er istand til at drive dette uhyre legetøi frem
over. Men det forekommer mig, at et eneste blik paa en
saadan «styrbar» ballon maatte være nok til at afholde en
hver alvorlig mand fra at befatte sig med luftseilads paa
den maade. Den vei fører ikke frem til løsningen af luft
seiladsens egentlige opgave, som vel er at overtage al den
hurtige og lette samfærdsel mellem menneskene.
Med det andet slags luftskibe forholder det sig paa lig
nende maade. At konstruere en virkelig flyvemaskine, en
«flyvende fugl», som slaar med vingerne, har man forlængst
opgivet. Men man har meget ivrig studeret de store sjø
fugle, især albatrosserne, som i timevis, ja i dagevis holder
sig svævende paa hvilende vinger. Man har fulgt dem med
dampskibe lange tider for at aflure dem deres hemmelighed.
Og resultatet er da aéroplanerne og det er et meget tarve
ligt resultat. Rigtignok gjælder det her som ved ballonerne,
at videnskaben nu raader over saa enorme hjælpemidler, at
lidt kan man altid opnaa, hvis man overhovedet har noget
at gaa ud fra.
Nylig stod det saaledes at læse i en avis, at to ameri
kanske opfindere tilbød den franske stat en aeroplan for
200 000 francs. Den skulde kunne gaa 50 kilometer ad gan
gen mindst. Det er kanske meget for en aeroplan, men for
os praktiske mennesker, som ser efter den almene brugbar
hed, er det dog saa lidet, at det reducerer ogsaa dette appa
rat til et blot og bart legetøi.
En saadan aeroplan er en drage, eller rettere sagt en
hel del overmaade store, sammenføiede drager, store nok til
37
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
