Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjarne Eide: Luftseilads
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Luftseilads.
Det er klart, at man paa denne maade kan opnaa noget.
Og det man overhovedet kan opnaa, er vel allerede saa om
trent opnaaet: et uhyre stort legetøi, der vel kan tjene til
underholdning og adspredelse for de enkelte mennesker, der
har raad til at anskaffe sig det, men som aldrig nogensinde
kan træde ind i det praktiske liv, d. v. s. komme til at drive
en alvorlig økonomisk konkurrence med dampskib og loko
motiv.
For at opnaa dette hvad menneskene maa og vil
maa man gaa udenfor selve det grundprincip for bevægel
sesmaskiner, som jeg netop har fremsat.
Man staar overfor en fuldstændig ny opgave, som næsten
intet har tilfælles med de opgaver, det gjaldt at løse for
lokomotivers og skibes vedkommende.
Og en ny opgave kræver en ny løsning, et nyt bevægel
sesmedium kræver et nyt, et fuldstændig nyt bevægelses
princip.
Man indvender selvfølgelig, at det dog allerede har lyk
kedes naturen at løse spørgsmaalet paa basis af det gamle
princip og paa denne maade at konstruere overordentlig
brugbare luftskibe, f. eks. albatrossen. Men man overser da,
hvor aldeles forskjellig naturen og menneskene er stillet
overfor den opgave, det her gjælder at løse.
Naturen har tiden for sig. Den kan bruge tusender, ja
millioner af aar paa at faa færdigt et luftskib som albatrossen.
Naturens luftskib sørger seiv for sit vedligehold, ja endog
for sin formerelse. Det er desuden et levende væsen,
sammensat af millioner af levende, lærvillige celler, som
gjør alt, hvad de kan for at naa det maal, som naturen har
sat sig.
Menneskene maa skynde sig. De maa hver gang lave
luftskibet om igjen fra nyt og maa seiv sørge for alt uden
at kunne överläde noget til maskinens egen omtanke og ud
viklingsdygtighed. Til gjengjæld har mennesket en langt
større frihed i valget af materiale, og det er istand til paa
en langt kortere tid end naturen at give dette materiale den
forønskede, hensigtsmæssige form.
Man ser heraf, at naturen og menneskene er saa forskjel
lig udrustede, at de maa gaa hver sin vei for løsningen af
den samme opgave. Naturen kan vistnok meget, som men
neskene ikke kan, men til gjengjæld er der meget, der er
39
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
