Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjarne Eide: Luftseilads
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjarne Eide.
som en kjæmperaket med gallerier langs siden, hvor der saa
blir lugarer og kahytter eller det blir et mere kompliceret
apparat med drifts- og styreraketterj anbragt paa passende
steder.
Problemet er paa denne maade med et slag forandret.
Man undgaar fuldstændig disse kolossale tungtbevægelige
uhyrer, der optager en umaadelig plads i luft for rnøisom
melig at transportere en enkelt mand. Hele apparatet blir
reduceret til det minimum, der behøves for at give plads for
passagererne og det øvrige nødvendige rum for betjening og
til medbringelse af proviant og specielt drivkraft.
At der kan vise sig store vanskeligheder for den prak
tiske virkeliggjørelse af dette luftskib er klart for enhver.
Men det er ligesaa sikkert, at principet i og for sig er
muligt, og da vil den moderne videnskab med sine enorme og
mangeartede hjælpemidler tilslut overvinde alle vanskelig
heder. Urnuligheder eksisterer ikke længer praktisk, saa
sandt selve principet er rigtigt og sundt.
Det er muligt, at en mellemform vil blive den mest
praktiske, idet man delvis udnytter luftens bærende evne.
Men at rekylkraften er den eneste virkelig praktiske driv
kraft for luftskibe, det anser jeg for aldeles klart, og den har
endnu aldrig været forsøgt.
Ligesaavist som man kan gjøre en drage saa stor, at
den kan bære en mand, ligesaa sikkert kan man lave en
raket saa stor, at den kan føre med sig et eller flere menne
sker, og disse kan da med lethed styre apparatet sirnpelthen
ved at regulere gasudstrømningens retning.
Dette er netop en af de allerstørste fordele ved dette
luftskib: at man direkte anvender den übegrænset store
drivkraft som styrekraft sirnpelthen ved at forandre dens
retning efter behovet. Derved opnaaes jo den fuldstændigste
uafhængighed af luftforholdene.
Tænker vi os nu et meget stort luftskib konstrueret paa
dette princip og udstyret med proviant og drivkraft for lang
tid, og lader vi det saa stige høiere og høiere op i luften,
ser vi til vor overraskelse, at jo høiere vi kommer, jo tyndere
luften blir og jo mindre jordens tiltrækningskraft, tyngden,
42
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
