Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alf Larsen: Olddansk litteraturhistorie. Axel Olrik: Danmarks heltedigtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alf Larsen.
Det mest glimrende afsnit i bogen er det om Bjarke
maal. Af dette gamle berømte kvad har man før ikke kjendt
mere end 5—6 vers, som man turde tro var egte. Disse
fandtes hos Snorre og i den islandske Hrölfssaga. Sakse
har derimod bevaret hele digtet, men i en urimelig bred
latinsk omskrivning. Paa grundlag af Sakse har Olrik gaaet
til at gjenskabe det gamle Bjarkemaal. Det er saa dristigt
et vovestykke, at det kunde gjøre en forsker svimmel. Men
tilsyneladende gaar det saa let og naturligt for Axel Olrik,
at det hele næsten synes at blive en selvfølge. Det er nu
ikke faldt saa let for ham i virkeligheden. Der ligger aare
langt arbeide bag. Men det tør nok siges, at det er et stykke
arbeide, som er godt gjort. Det er baaret af en klarhed og
en forstaaelse saa stor, at vist ingen kunde eie den større.
«Om tredive eller hundrede aar kommer der vel en, som
kan gjøre det bedre,» siger han seiv. Det er neppe troligt.
Som han arbeider sig frem gjennem det tunge stof rul
ler han op det ene levende billede af oldtidsheltelivpt efter
det andet. Han fortæller om hirdmandsdød og om efter
mæle; han kaster lys over de optrædende personers karakter
og sindelag. Han heretter om skibsfærder til dødsriget i
gammelnordisk folketro. Om Frode Fredegod og guld
kværnen, der nu staar nede paa havsens hund og maler
salt til dagenes ende, og om meget meget mere.
Sin sjeldne forskerevne lægger han ogsaa for dagen, der
han behandler det gamle omstridte Leires beliggenhed. Det
har ligget paa det sted, traditionen vil have det, siger han,
altsaa inderst ved Roskildefjord. Skjold er ikke en kultur
helt eller en frugtbarhedshelt, som forskere før har villet
gjøre ham til, fordi han kommer drivende med kornneget
under sit hoved. Han er i nøie overensstemmelse med
nordboernes gamle tankegang et heltebarn, «der kommer
fra den ukjendte, övernaturlige verden med kongeskib, vaa
ben og skatte, og som efter sin død vender tilbage dertil, en
krigersk, halvveis guddommelig grundlægger af den kriger
ske kongeæt». I de første sagnoverleveringer har han intet
korn neg under hovedet. Det er en senere tilsætning, som
henpeger paa en anden velkjendt sagntype, hittebarnet.
De ældre forskeres romantiske opfattelse af Skjold, som
et skud af en stor forgrenet helteæt, der i sig skjuler de
gamles natursymbolik: lysets og varmens herre, der kommer
48
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
