Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marokko
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men den galliske hane er ogsaa vaagen.
Marokko.
ste tid kommen op en sterk erkjendelse af, at de saakaldte
«industristater» som England og Tyskland er typen paa
—, der ernærer sin folkeraægde ved en stor overskudsud
førsel af fabrikvarer, er et forbigaaende fænomen.
For hver dag bliver der i Tyskland 2000 mennesker
Here. De tyske statsmænd spørger sig nu : Hvordan skal
vi i fremtiden skaffe dem brød? Hvis vi ingen ting kan faa
solgt, kan vi heller ingen ting faa kjøbt. Skal vi kanske
synke ned til en stat paa 40 millioner mennesker, det antal,
vi seiv kan ernære?
Marokko ligger der som arveløst gods. Det maa blive
vort. Fra Algier og Tunis kommer 96 °/o af Frankrigs ind
førsel af hvede og byg. Om 10 aar vil Marokko kunne være
et nyt Argentinien.
Derfor er det, at Tyskland sætter sin nakne vilje ind.
Derfor er det, at keiseren gaar til Tanger midt for mundin
gerne af alle Englands kanoner og erklærer: Ingen magt
(o; Frankrige) skal lægge sin haand paa Marokko.
Frankrige har i sin udenrigspolitik længe været paa
retræt. 1 det 17de og 18de aarhundrede var det en at de store
kolonialmagter, det havde vældige besiddelser i Amerika og
Indien. Det blev ribbet af England. Napoleon og hans
politiske lærlinge førte kolonialpolitiken ind paa en indre
sikrere linje. Ægypten, Algier, Krim. Frankrige skulde
være de kristnes beskytter, Tyrkiets arvtager, Middelhavet et
fransk hav. Man byggede Suezkanalen, man havde store
forhaabninger i Ægypten, man snappede Tunis fra Italien.
Atter kom England. Det besatte i 1882 Ægypten paa en
saadan maade, at der var al grund til at tro, at det ikke
vilde forlade det. Paa den maade hk Frankrige to fronter,
mod den sterkeste landmagt for Elsass-Lotringens skyld,
mod den sterkeste sjømagt for Ægyptens skyld. I 20 aar
har Frankrige havt den stilling, at det har maattet holde en
hær jevnsterk med den tyske og en middelhavseskadre
sterkere end den engelske. En støtte raaatte Frankrige have,
og den var kun at hnde i Rusland (overenskomsten af 1893).
I nogle aar flakkede det franske diplomatis blik urolig
om i alle verdensdele. Det sendte en ekspedition til Mada
gaskar, det hug sig fast ved det røde hav, det tik fast fod i
Siam og Sydkina. Først et par aar efter det russiske for-
70
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
