Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. Chr. E.: Den gammelkirkelige bekjendelse og nutidens prest i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den gammelkirkelige bekjendelse og nulidens prest i Tyskland.
forviklinger, og man kan næsten i utrængsmaal finde dette
motiv udnyttet i romaner saavelsom i dramaer. Men en
praktisk følge af forholdet er det, at der i de sidste aar er
indtraadt en ganske paafaldende nedgang i de teologiske
studerandes antal, og at de forskjellige evangeliske lands
kirker har grund til at beklage sig over en følbar mangel
paa geistlige. Og endnu værre er det, at den protestantiske
kirkes indflydelse og folkets agtelse for presten lider betydelig
under disse forhold.
Mangen lærerig slutning melder sig, naar man søger at
sætte sig nærmere ind i denne for den nuværende offentlige
tilstand i Tyskland karakteristiske, om end høist umoderne
konflikt.
Roden til ondtet ligger deri, at förberedelsen til det
geistlige embede ikke er i overensstemmeise med de pligter,
embedet seiv paalægger sin indehaver. Presten maa ganske
normalt komme i denne konflikt, fordi hans studiegang ikke,
saaledes som i katolske lande, er kirkelig ledet, men tvert
imod er ganske fri. Fri er den luft, som studenten indaander
ved det evangelisk teologiske fakultet.
Lærefriheden paa de teologiske lærestole er ved vore
universiteter taktisk næsten übegrænset. Formelt bestaar
der vistnok ved enkelte universiteter meget strenge lærefor
pligtelser, hvorefter den teologiske docent endogsaa ved ed
bindes til de gammelkirkelige troesbekjendelser lige op til
det nicæiske symbol. Men i praksis merker man heller
ikke ved disse universiteter noget til indskrænkning af
den videnskabelige forsknings frihed. Kirken har ingen
ret til at trække de professorer, som ansees for vantroende,
for sit forum; thi ikke er de ansatte af kirken og ikke skylder
de den regnskab paa nogen maade. Indtil den dag idag er
det heller ikke lykkedes det Stöckerske parti i Preussen at
gjennemføre kirkens medvirkning ved besættelse af teologiske
lærestole, hvilken overalt foregaar gjennem kultusmini
steriet efter forslag af fakultetet. Saaledes kan da i det
høieste synoder eller prestemøder udtale sit anatema over
«vantroende» professorer, og dette, som i og for sig er virk
ningsløst, blir undertiden af staten med velberegnet imøde
kommenhed besväret derved, at man ved siden af en lærer
af den kritiske retning ansætter «rettroende» docenter, de saa
kaldte «Strafprofessoren». Men dette hindrer ikke, at over
79
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
