Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. Chr. E.: Den gammelkirkelige bekjendelse og nutidens prest i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den gammelkirkelige bekjendelse og nutidens prest i Tyskland.
af den hevnende nemesis. Men hvis nögensinde en prest,
som til lader sig den nødvendige frihed ligeoverfor bekjendel
sen, af ivrige menighedslemmer eller andre blir klaget for
konsistorium, eller hvis et ortodoks konsistorium har noget
imod en liberal teolog, saa blir i regelen bekjendelsesskrif
terne den klippe, hvorpaa han stränder. Thi i en troessag,
som kommer for retten, træffer naturligvis ogsaa den geist
lige «Disciplinargericht» sin afgjørelse efter den gjældende
ret. Saaledes lever da en stor del af Tysklands prester,
nogle i en stadig fare for ydre konflikt, fordi de udtaler sin
overbevisning, andre flesteparten i en endnu værre
indre konflikt, fordi de undertrykker sin mening.
Intet under, at kirkens og geistlighedens anseelse og
indflydelse lider under saadanne forhold. Til alle de andre
grunde, som fjerner en stor del af de nulevende mennesker
fra kirken, kommer i den senere tid mistillid til preslestan
den. I lavere kredse giver denne stemning sig luft i det al
mindelig hørte udbrud: «Der Plaffe schwindelt!» blandt de dan
nede viser man vistnok den kirkelige ærværdighed ydre ær
bødighed, men tager ham ikke alvorlig, fordi man gaar ud fra, at
presten kun af embedstvang maa tale saa underlig, som han
taler. Det kirkelige liv blir saaledes til komedie, eller hvis
man tager kirkens kulturopgave alvorlig og anser det for
prestens kald at være sandhedens forkynder, til tragedie.
Og dog har den evangeliske kirke endnu uneglelig en
stor og høilliggende betydning for folkelivet, presten er endnu
ganske uundværlig som folkeopdrager. Med rette tilraaber
en af vore bedste teologiske lærere sine studenter: «I, mine
unge venner, er de udseede førere for folket, de dannede
saa vel som de efter dan neise tørstende folkemasser. Der
venter eder den opgave at være medvirkende til den for
soning af kristendom og dannelse, hvoraf vor kirkes og vort
folks skjæbne afhænger!» Men skal der blive slige mænd
af de unge teologer, da maa først den dybe modsætning
mellem studium og presteembede, som undergraver deres
virksomhed, fjernes.
Vistnok vil man gjerne dække over modsigelsen. Man
betegner det som udslag af vantro, naar studenten kommer
paa kritiske tanker og mener, at han kun behøver at være
udholdende i troens lydighed for at undgaa konflikt med
presteembedets lærepligt. Nu er naturligvis sacriflcium
83
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
