- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Syttende aargang. 1906 /
88

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Maseng: Den tyske og den franske officer. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Einar Maseng.
skal beholde sit og leve i fred, det er hans politik, for al
del ingen brutalitet! Derfor er det, at freds- og voldgifts
idealismen har faaet sit hovedkvarter i Frankrige. Tyskeren
tænker instinktmæssig paa fienden, franskmanden taler gjerne
om «Thumanité». De franske radikales program er fred;
disse idealister venter bare paa at komme til magten for
med sin tryllestav at omskabe universet, da skal grænserne
ryddes væk og alle være brødre. «Man maa forlade regi
mentet, naar krigen bryder ud, og skyde officererne bagfra,
heller end at gaa til grænsen.» Dette tages alvorlig i Frank
rige. Naar reservisterne bliver indkaldt, er det i enkelte
dele af landet blevet almindeligt, at ungdommen møder frem
paa stationerne og raaber: «Leve antimilitarismen!» Der er
uafladelig forulempninger og anfald paa officerer i uniform.
1 sommer hændte det 8 eller 4 gange, at hele bataljoner gav
sig til at synge den revolutionære sang « Linternationale».
For den almindelige mand fremstiller værnepligten sig
som noget tvungen t. Den er «service obligatoire». De ud
tryk, som altid gaar igjen, er «brutalt», «ufrugtbart hoveri»,
«en beklagelig stans i den fremadskridende udvikling».
Men intelligensens stilling er endnu steilere. Den for
agt, med hvilken «fes hommes d’esprit» ser ned paa «les
homrnes d’épé», kan vi ikke godt forestille os; den er noget
eiendornmeligt for Frankrige. Officererne er « traineurs de
sabre». «Colonel Ramollot», den gangbare type i litteraturen,
er en «soudard», som ingen høiere forestilling kan fatte.
Hos alle de store skribenter finder man disse udfald. George
Sand: «Et brutalt slaveri, som strider imod vor civilisation.»
Denne indre strid mellem nationen og arméen kom op
under det andet keiserdømme.
Officeren var dengang den ligeglade « batailleur». At
være officer var at være kriger. Mellem slagene pustede
man ud og besøgte sine damebekjendtskaber. At traakke
paa eksercerpladsen var underofficerernes sag. Eventyrere,
som intet hoved havde, kunde blive officerer; de havde ikke
noget bedre at tage sig til. Intelligensen søgte til den civile
administration og til diplomatiet. Keiseren vilde netop have
en saadan prætorianhær ; ved hyppig skiftning af garnison
sørgede han for, at officererne ikke noget sted fik tid til at
vokse sig ind i det civile milieu. De foragtede borgerne,
men ansaa det som sin rettighed at forføre deres døtre; de
88

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:22:57 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1906/0096.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free