Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Overlæge Dedichen: Geniet en nevrose
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Overlæge Dedicben.
At paastaa noget sligt. Ingen nnder det urimeligt eller paa
faldende, at lægen i kraft af sin erfaring fra et uanseligl ud
slet eller en fremmed lyd i Jungen slutter til en alvorlig,
dybtgaaende lidelse, som først om nogen kanske lang
tid vil aabenbare sig ogsaa for den usagkyndige. Men at
sindssygelægen paa samme maade skulde kunne slutte fra
tilsyneladende übetydelige karaktertræk, egenheder eller æn
dringer i en persons væsen til en endnu lidet udtalt eller
sig nærmende sindssygdom, som ikke alle og enhver kan
se, det gjælder ikke. Da heder det, at sindssygelægerne vil
gjøre alle mennesker sindssyge.
Nogen skyld heri har sindssygelægerne selv, men for en
stor del beror dette ogsaa paa den omstændighed, at «sinds
syg» hidtil har været betragtet som et retsligt begreb, mens
det er og bør være et lægevidenskabeligt.
Retslig er alene den sindssyg, som ikke er sui compos,
som ikke kan varetage sit tarv eller paa grund af sin sinds
sygdom kan blive farlig for sig eller andre. Det er nu klart,
at en saadan tilstand indtræder ikke med én gang, saa at
man det ene minut har for sig en fuldt frisk person, det
næste en udtalt retslig seet sindssyg. Overgangen tager altid
tid, undertiden endogsaa saa lang tid, at man naar op i aar
for ikke at sige aartier. I denne overgangstid har man læge
videnskabelig seet en sindssyg for sig, og det vilde være et
for sygdommens erkjendelse og behandling ganske uvedkom
mende spørgsmaal, om den syge ogsaa var retslig sindssyg,
hvis ikke loven havde stillet sig saa lidet forstaaende overfor
disse tilstande. Derved er udvirket, at alle sindssyge faar et
slags stempel paa sig, som brændemerker dem paa en maade
og bidrager til at holde liv i den middelalderske fordom, for
hvilken det var en skam at blive sindssyg. Neppe noget sted
kan man hnde et saa vel- om ikke just til-talende billede af
misoneisrnus og «ligeløb» som her. Ja, der gives endog
læger, som gjælder for at sidde inde med stor lærdom, men
som ikke i denne retning er komne længere, end at de frem
deles med stort rabalder traakker den samme vei, deres
fædre i aarhundreder har gaaet, uden hensyn til den udvik
ling, videnskaben og samfundet i tidernes løb har gjennem
gaaet.
Dog det skal jeg ikke her gaa nærmere ind paa. Jeg
har andetsteds sagt, hvad jeg mener om den ting og henviser
100
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
