Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Overlæge Dedichen: Geniet en nevrose
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Geniet en nevrose?
angribe ham paa det allerkraftigste, hvad jeg for min del
er mest tilbøielig til.
Lange skjelner mellem, hvad han kalder den sinds
syge, den potatoriske og den epileptiske arv. Hvor den arve
lige belastning udelukkende bestaar i, at der hos de syges
forældre eller i deres slegt er forekommet sindssygdom, nødes
Lange til at indrømme en «prægløs almindelighed». De
har gjennemgaaende før sin sygdom været jevne, almindelig
begavede mennesker, og sygdomsformen har været dels let
tere, helbredelig, dels svære eller uhelbredelige tilstande i
samme indbyrdes forhold, som det store flertal har det.
Denne oplysning faar i mine øine en øget værdi, naar den
skriver sig fra en mand med Langes skarpe blik og inter
esse for arvens betydning.
Værre gaar det, mener Lange, med «den potatoriske
arv». Drik ødelægger baade i første og andet led. Et stort
flertal af de fordrukne forældres børn er dels allerede fra
fødselen af merkede, de er idioter, imbecille, forbryderske,
farlige paa forskjellig vis, dels hjemfalder de seiv senere
til drik eller til sindssygdom, og de former, de da frembyder,
er oftest de sværeste og derfor uhelbredelige. Værst stiller
dog sågen sig for børn efter epileptiske forældre. Men her
har forf. rigtignok meget smaa tal at regne med, og hans
statistik turde være ganske angribelig. -
Imidlertid skal jeg ikke her gaa nærmere ind paa den
sag, som væsentlig har faglig interesse, men hellere udrede,
hvad Lange egentlig har villet sige med sin bog.
Det har slaaet ham, at han med de forannævnte iagtta
gelser berører et forhold, som allerede længe har vakt
sindssygelægernes opmerksomhed, og som har voldt dem
meget hovedbrud og affødt mange atter forladte teorier. Det
er det, at jevnsides med udartningen «degenerationen»
gaar der en overudvikling, som dels giver sig tilkjende ved
uligeartet udvikling af evnerne, dels ved, at i en døende slegt
fremstaar pludselig begavelser, talenter, ja stundom endog et
geni, en aandelig kjæmpe, som præger hele sin tid. Ved at
sigte sit-stof har Lange fundet, at i den brogede mangfol
dighed, som havner i en sindssygeanstalt for kortere eller
længere tid, er der et vist tal, som skiller sig ud fra de
øvrige. De gaar sjelden helt tilgrunde, hører tvertom til an
stalternes aristokrati, skjønt deres sygdom kan være livsvarig,
103
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
