Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Andr. M. Hansen.
omraade, som knapt engang ved meget ulønsomt arbeide kan
udvides noget nævneværdig, saa blir der for et helt over
veiende bondefolk kun to valg, enten at sende befolknings
overskuddet i udiændighed eller lade det gaa tilgrunde i en
elendighed, som sluger dette. Eller saa begge dele paa en
gang, som i Irland. Denne ulykkelige ø har vedblevet at
være et helt overveiende jordbrugsland, skjønt nordmændene
alt for 1000 aar siden grundlagde byer der, og skjønt den
nære forbindelse med det store industriland skulde virket.
Og det er at frygte for, at seiv den nye britiske regjerings
energiske arbeide for at bringe jorden helt over i selveie ikke
vil kunne hindre stagnationen. Det kan hæve det alminde
lige velvære-niveau overordentlig, men hindre udvandringen
neppe, før ogsaa Irland seiv kan tinde nye næringsveie til
at optage bondelandets overskud. England seiv har længe
kjendt fænomenet affolkning af jordbrugsstrøgene. Og at
lægge skylden paa, at godseierne har hindret det intense
smaabrug, slaar øiensynlig ikke mere end maadelig til. Fæ
nomenet har dertil en for almindelig udbredelse, uafhængig
af lokale sociale forhold. Det optræder, som vi ved, ogsaa i
et saa udpræget smaabrugsland som Norge, og man har
neppe tilstrækkelig grund til at haabe paa at faa stanset det
ved end mere udstykning af brug til under normal størrelse.
For i selve U. S. Nordamerika gjentager fænomenet sig i
vid udstrækning. Det begyndte i Nyengland, skjønt der her
ligger endnu uoptaget land længst nord, de gamle landsbyer
gaar tilbage, naar de ikke gaar over til industribyer. . Men
affolkningen af jordbrugsdistrikterne har allerede for et snes
aar siden naaet selve de centrale stater, som især tog den
første norske udvandringsbølge i 60-aarene. I Illinois og
Jowa aftog befolkningen udenfor byerne over 2/3 og V* af sta
ternes omraade alt mellem 1880 og 90, saa det er förklarligt,
at de ikke mere søges af udvandrere, naar de seiv igjen sen
der udvandrere. Det er kun de gamle Sydstater, som udvan
dringsstrømmen væsentlig har gaaet forbi, og de nye Central
stater længere vest, som nu viser sterk opgang i jordbrugs
strøgene og trækker indvandringen til sig.
Det er til de sidste, bondelandet Norge har sendt sit be
folkningsoverskud i saa ovcrordentlig udstrækning. Fordi
detikkeendnu haroparbeidet næringsveie hjemme, som kan
binde overskuddet, og fordi det var fremmeligt nok til hurtig
122
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
