Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Andr. M. Hansen.
sig til sine egne landsmænd, og meget kommer aldrig op.
Alligevel viste retsstatistiken for nogle aar siden 14 gange
saa mange italienere under tiltale for mord, drab eller over
fald som af nordmænd i forhold til antallet. Nordmændene
stod ogsaa ellers høit efter kriminalstatistiken, undtagen lige
overfor Uquor laws. Modsætningen til nordmændene som
immigranter træder nu skarpt frem ved, at lige til det sidste
italienerne næsten alle blev igjen i Øststaterne, i høiden kom
videre vest til de største byer og som jernbanearbeidere.
Først i de seneste aar synes de at komme som virkelige kolo
nister og da til staterne ved Mexico-bugten. Til forklaring
af italienernes eiendommeligheder bør tilføies, at de paa en
liden brøkdel nær tilhører ikke de kulturelt høiere staaende
norditalienere, men de mørke syditalienere af middelhavs
racen.
Jeg har nævnt italienerne som typisk modsætning til
nordraændene. Næsten lige slaaende er forskjellen mod øst
europæerne, som for en væsentlig del er polske, russiske
og rumænske jøder. Ogsaa disse stanser i Øststaternes stor
byer. Det samme gjælder ogsaa i væsentlig grad om irerne,
som trods deres engelske sprog, og seiv om de er blevet
amerikaniseret i et par led, føles som raceforskjel lige fra
«angelsakserne». Deres anseelse kan betegnes ved den almin
delige vending: irlændere behøver ikke at melde sig, no
Irish need apply.
Det er forstaaeligt, at nordmænd i sammenligning med
disse andre bliver regnet som gode immigranter. Men nogen
videre betydning kan de kanske alligevel ikke synes at kunne
tillægges. Seiv om den norske indvandring er overordentlig
stor i forhold til Norges folketal, saa kan den ikke veie
nævneværdig ligeoverfor den uhyre samlede. Hvad vil seiv
2 millioner af norsk æt sige blandt 100 millioner? Om
man saa slaar alle skandinavere sammen og regner dem for
4 millioner (i 3 slegtled), bliver det dog ikke mange procent-
Der er imidlertid et moment, som veier mere i ameri
kansk tænkning end i europæisk, det er race n. De har
opnaaet at stanse den truende kinesiske indvandring af
hensyn til raceeiendommelighederne. Og der er mange tegn
til at neger-spørgsmaalet vil blive taget op igjen paa mindre
sentimental vis, end da «Onkel Toms hytte» angav tonen efter
borgerkrigen. En tendensroman om emnet har vakt opsigt
130
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
