Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Hamsun: Vinterskoge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
* *
Knut Hamsun.
gør. Boris! sa de til hinanden og smilte. Men straks
efter faldt de om i sneen og blev borte for mine øine en
god stund. Du faar se efter dem, tænkte jeg da et kvarter
var gaat, de kunde kvæles i sneen. Da reiste de sig op og
gik bort, hver sin vei.
Jeg har aldrig i mine luvslidte dage set paa magen til
hilsen.
Jeg bor dag og nat i en forladt torvgamme som jeg maa
krybe ind i. Nogen har vel sat den op for længe siden og
brugt den i en snæver vending, en mand har kanske været
eftersat og har skjult sig her nogle høstdøgn. Vi er to i
gammen og naar jeg ikke regner madame for et menneske
saa er jeg bare en. Madame er en mus som jeg lever sam
men med og jeg har git hende dette navn for at høistære
hende. Hun spiser alt jeg lægger bort i krogene og sidder
og ser paa mig stundom.
Der var oprindelig gammelt hø i gammen, det lod jeg
madame værsaasnil beholde; til min egen seng fældte jeg
som det sømmed sig blødt bar. Jeg har økse og sag og
nogle nødvendige kopper. Og jeg har en sovepose af sau
skind med ulden ind. Jeg brænder hele natten paa gruen;
min trøie som hænger ved baalet lugter friskt af tyri om
morgenen. Naar jeg skal ha kaffe gaar jeg ud og fylder
kedlen med ren sne og hænger den over ilden, saa blir
det vand.
Der forsnakked du dig. Det er et liv som du ikke har
anelse om. Du har dit hjem i byen, javel, og du har møble
ret det med nips og skilderier og bøger; men du har kone
og pige og hundrede udgifter. Og vaagen og isøvne maa du
kapspringe med tingene og har aldrig fred. Jeg har fred.
Behold du dine aandeligheder og bøger og kunst og aviser,
behold ogsaa dine kaféer og din whisky som jeg bare faar
ondt af hver gang. Her gaar jeg i skogene og har det godt.
Spør du mig aandelige spørgsmaal og vil sætte mig fast da
svarer jeg bare at for eksempel Gud det er ophavet og at
menneskene sandelig bare er prikker og fnug i universet.
Længer er heller ikke du kommet. Men gaar du saa vidt
at du spør hvad evighed er da er jeg kommet akkurat lige
Er nu dette ogsaa et liv ?
134
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
