Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Hamsun: Vinterskoge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Knut Hamsun.
der er arbeide i Hillingen, i Hillingskogen. Saa det kan jeg
ikke.
Faa ham til at være med lidt stærkt væsen igen, tænkte
jeg. Nu sidder han bare og er ikke det sporkæk; det ender
med at han ber om en tolvskilling. Jeg følte paa hans
sæk og sa;
Hvad skeller det Dokker? svarte han øieblikkelig og
trak sækken til sig.
Jeg vilde ikke stjæle noget i den, jeg er ingen tyveknægt,
sa jeg spøgende igen.
Det ied paa dag. Da jeg havde fremmede vilde jeg ikke
gaa ud i skogene, men sidde og prate med ham og spørge
ham ud. Det var en almindelig mand uden større interesse
for mine jern, skidden paa hænderne, uoplyst og kedelig i
sit snak; han havde vel stjaalet de sager som var i sækken.
Siden forstod jeg at han var klog paa mange smaating som
livet havde lært ham. Han klaged sig over at han frøs paa
hælene og trak støvlerne af. Det undred mig ikke at han
frøs, der var ingen hæle i hans strømper, bare filler. Han
fik kniv af mig og skar fillerne bort, saa trak han strøm
perne paa igen hvælvet, med saalen over vristen. Da han
havde faat støvlerne udenpaa dette sa han: Saa, nu er det
godt og varmt.
Han gjorde ingen fortræd. Tog han sagen eller øksen
frem fra krogen og saa paa den stilled han den tilbage igen
hvor han tog den. Da han undersøgte brevene og kanske
prøved at læse lidt paa adresserne slap han dem ikke igen
og lod dem svinge, men fik først hyssingen til at hænge
stille. Jeg havde ikke grund til at klage over noget hos
ham.
Han blev til middag, og da han havde faat middags
mad sa han :
Fortryd ikke paa det, men har Dokker noget imod at jeg
gaar ud og skærer mig lidt bar at sidde paa?
Han gik og skar noget blødt bar og vi maatte flytte mada
mes hø lidt saa manden kunde faa plads i gammen. Saa
laa vi der og brændte tyri paa gruen og prated.
Om eftermiddagen gik han ikke videre, men blev lig
gende og ligesom forhale tiden. Da det hegyndte at skumre
Jeg kærer mig ikke om hvad Dokker er, mumled han.
Hvad bærer du saa paa ? Tunge sager?
138
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
