Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Hamsun: Vinterskoge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg trodde du var gaat, sa jeg
Knut Hamsun.
Jeg spurgte ikke efter mere, jeg bad ham synge noget,
en vise eller en sang, siden vi nu sad der alligevel.
Det har jeg ikke natur til nu, svarte han. Det kunde
ha været en salme.
Ikke nu. Jeg vilde gjerne ha gjort Dokker en tjenest
agtighed, men.
Han var i stigende uro. Om lidt tog han sækken og
gik ud. Jeg tænkte: Der gik han; men han sa ikke den
sædvanlige hilsen: Bliv i freden! Det var bra jeg kom ind i
skogene, tænkte jeg, her er mit sted og efter denne dag skal
ingen mors sjæl komme indom mine vægge.
Jeg gjorde en meget nøie aftale med mig om ikke at be
fatte mig med menneskene mere. Madame, kom hid, sa
jeg, jeg høiagter dig herved og förbinder mig til at indgaa en
livsalig forbindelse for livet med dig, madame!
Efter en halvtimes tid kom manden tilbage. Han havde
ingen sæk.
Gaat? Jeg er ikke nogen hund, svarte han. Jeg har
været i folks selskab før og siger Goddag naar jeg kommer
og Bliv i freden naar jeg gaar. Dokker skulde ikke vør at
ærte mig.
Hvor har du gjort af sækken ?
Jeg har baaret den et stykke paa vei.
Det gjorde hans omtanke ære at han bragte sækken bort
om noget skulde komme paa; det var lettere at undslippe
fri og frank end med en byrde paa ryggen. For at hindre
ham i at lyve mig mere fuld med armodsprat spurgte jeg:
Du var nu vel en stor støver for nogle aar siden? Ja
er det endda for den skyld?
Aa ja efter mine kaar, sa han oplivet. Jeg saa ingen
som løfted trantønden lettere end jeg og heller ikke var der
nogen som dansed mig af gulvet i juledansen. Hys hvem
er det som kommer?
Vi lytted. Han havde i et eneste sekund kastet sine
øine mod dørhullet og hullet i taget og valgt at møde faren
i døren. Han var spændt og pragtfuld, jeg saa hans kæve
ben tygge.
Han krøb resolut og stærk som en satan ud af gammen
Det var ikke noget, sa jeg.
Saa en salme da.
142
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
