Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Ibsen og Nietzsche
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11 Samtiden. 1906,
Ibsen og Nietzsche.
og tvistes med larm og med partilidenskab, har han skyet
menneskelivet med dets staahei og dets forpligtelser. Ingen
politisk daad, intet ydre foretagende, ingen personlig tilhænger
kreds danner praktisk ramme om disse tænkerekistenser.
De har paa en raaade havt det som skogfuglen, hvem folke
hænder ikke maa fingre bort i, da de efter sagnet maa gaa
under, naar der er menneskelugt ved dem. Et fælles træk
kan i denne sammenhæng fremhæves. Hverken Ibsen eller
Nietzsche er, hvad man i egentligste forstand vil kalde pa
trioten. At Henrik Ibsen i andet led nedstammede fra en
indvandret tysker, og at Nietzsche havde et snurrigt svær
meri for sin afstamning fra Polen eller, som han lod sig
indbilde, fra polsk adel, er vel her mindre afgjørende. Men
dels temperament, dels og vel særlig den retning, deres ud
vikling tog, har ihvertfald bragt det med sig, at fædrelandet
blev for dem saa nogetnær en sang uden ord og uden melodi.
Begge har de ogsaa flakket for meget om, til at hjem, sam
fund, fædreland rigtig kunde faa tag paa dem.
Det nævnte giver straks betingelser for visse lige eien
dommeligheder i de to mænds personlige livsfysiognomi.
Ser vi imidlertid videre til efter overensstemmelser, saa er
der snarere endel forskjelle, som springer i øinene. Den ene
er lærd, den anden digter. To ærgjerrigheder altsaa med
temmelig forskjellige udgangs- og maalpunkter. Den ene med
blik hen til universitetet, den anden til teatret. Ogsaa livs
førelsen frembyder i det enkelte væsentlige uligheder. Nietz
sche lærte til en begyndelse livet at kjende paa en streng
tysk skole, Schulpforta, den vakkert beliggende klassiske lære
anstalt i Naumburgs nærhed. Han udviklede sig til noget
af en mønsterstudent. Musik, filosofi, filologi var hans tre
hovedinteresser. Da tiden kom, han skulde bestemme sig
for sin livsgjerning, gjorde han som en mand, der har for
sig paa bordet flere oster, som kan smage ham omtrent lige
godt, den ene som den anden. Han skjærer for sig af den
nærmeste. Det nærmeste var for N. filologien. Tilfældet
havde nemlig spillet ham en begeistrende lærer i nærheden,
gammelklassikeren Ritschl. Nietzsche gjør en glimrende
spurt. Endnu før han har faaet doktorarbeidet fra haande, faar
han et kald som professor ved et tysk universitet en 25-
aarig mand .. . Incipit tragædia. Han har saavidt faaet tag
paa arbeidet, saa angribes han af en lumsk sygdom, den
149
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
