Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Ibsen og Nietzsche
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ibsen og Nietzsche.
ned i hans organisme. Han skrev sig ogsaa mere og mere
bort fra sine medmennesker og ind i ensomheden. Sin
skjæbne bar han som en mand. «Aandens lykke er,» siger
han, «folgende: Gesalbt zu sein und durch Thränen geweiht
zum Opfertier.» Min sterkeste egenskab er selvovervindelsen,
erklærer han paa et andet sted. Men den er ogsaa nødven
dig. «Ich bin imraer am Abgrunde.» Stundom kommer
det som i dumpe støn til udbrud, hvad han har havt a.t
gjennemgaa, især mod slutningen af hans liv, da det rigtig
tyknede mørkt om ham. Saaledes siger han i et brev fra
februar 1888 til Freiherr v. Seydlitz: «Und Jahre lang kein
Labsal, kein Tropfen Menschlichkeit, nicht ein Hauch von
Liebe!»
Sammenfattende det oven meddelte kan vi sige: Nietz
sches liv særkjendes ved dets sterkt æstetiske tendenser og
ved den stigende smerte, der fylder det; hans produktivitet
bærer spor af det tempo, som den rastløse, af sygdom for
fulgte aand maatte arbeide i. I dette stykke kunde ingen
være ham mere ulig end Henrik Ibsen. Han digter i ro
med regelmæssige mellemrum; vanlig en bog hvert andet
aar. løvrig gaar i hans personlige tilværelse alt sin sikre
gang: ligt et stueur, man bare har at passe paa at trække
op hver Bde dag.
Disse uligheder hænger sammen med eller har bevirket
uligheder i følelseslivet; herom noget nærmere.
Allerede af temperament er Nietzsche mere impulsiv.
En tanke dukker op hos ham, han slutter sig til den med
liv og sjæl. En tid gaar hen, og han kommer til bedre ind
sigt. Eden forbehold forkynder han det nye og staar ved,
at han har ændret anskuelse. «Vi vilde ikke lade os brænde
for vore meninger, men maaske for den ting at have lov til
at have dem og forandre dem,» lyder et ord af Nietzsche.
Han har da ogsaa gjort rigelig brug af det princip. Hvor
ofte har han ikke vekslet standpunkt! Den glødende Wagner
ven blev siden en lidenskabelig fiende af den Wagnerske
musik og det Wagnerske væsen; i sine første aar en varm
tilhænger af Schopenhauer slaar han pludselig over til den
modsatte yderlighed: forkaster Schopenhauer med al meta
fysik, skriver rent positivistiske bøger, for saa siden igjen i
et 3dje stadium at kritisere de herrer Mill og Spencer som
overfladiske hoveder og seiv føre op en livsfilosofi, grundet
155
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
