Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Maseng: Den tyske og den franske officer. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Einar Maseng.
«Hr. Oberst. Jeg er en gammel soldat. Jeg har tjent mig
op fra geleddet. Jeg ved, hvor tung tjenesten er for folkene,
og jeg søger at lette dem den saa meget som muligt. Men
naar officererne begynder at glide nedad strømmen for at
undgaa übehageligheder —, saa er jeg ikke længer med.»
Soldaterne stoler paa, at naar de begaar et disciplinærbrud,
vil de have den offentlige mening paa sin side. Allerede fra
den store revolutions tid bar kommuneraadene blandet sig
ind i afdelingernes indre affærer med resolutioner og narre
streger. I alle Frankriges kasernestuer læste folkene i avi
serne om disse helte i Poitiers og spurgte sig seiv: Nu skal vi’
se, om man vover at straffe dem! De paagaaende forlangte af
straffelse med kugler og krudt som i 1793. Men hvad man
gjorde i 1793, kunde man ikke gjøre i 1905. Sagen blev
afgjort med en lempelig straf og dækket over, saa godt det
lod sig gjøre. Man maatte tænke paa en sammensværgelse,
bvor man havde knebet hovedmændene, men ikke turde gribe
til af frygt for følgerne. Affæren i Poitiers gjorde et sterkt
indtryk paa alle alvorlige franske officerer. Man forstod, at
en gift var trængt ind i arméen.
Men er det ikke værre endnu i Tyskland? vil man spørge.
Det har vi da læst om i «Jena oder Sedan» og alle de andre
romaner og brevsamlinger. Den lyske soldat vil jo ikke
mere. Han gjør jo ikke andet end «Manövergriffe» (sluskede
haandgreb og bevægelser). Han ødelægger jo mønstringen
for sine chefer. Men efter disse skrig maa man ikke dømme.
Da Descaves i slutten af 80-aarene udgav sine romaner om
de franske officerer og underofficerer, var der et langt sterkere
skrig. Man raabte om skandale og udrensning. De veltalende
i kaféerne levede paa militæret i 3 maaneder. Den nyere
litteratur er fuld af afsløringer. Det er ikke Jænge siden der
fra deputeretkamrets tribune blev udtalt: Soldaten ankommer
til arméen daarlig forberedt til at forstaa den, han gaar
gjennem den uden at elske den, han forlader den mest til
bøielig til at bade den.
Men i Franrige gjør det ikke længer saa sterkt indtryk 1 .
Den tyske armé derimod er noget høitstillet. Det er
noget at sigte efter for den revolutionære presse. At tinde
1 Tysklands sidsle aktion har for en del vækket franskmændene og
samlel deres interesse om arméen. Men det or kun dette puf udenfra,
der har tvunget pendelen over til høire; den vil snart vende Ulbage igjen.
170
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
