Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Maseng: Den tyske og den franske officer. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(Fortsæltes.)
Einar Maseng.
Den ty.ske og den franske officer.
Utinel i en anden af de kroge, som de napoleonske kaserne
gaarde har saa mange af. Saa saa man lidt paa deres arm
strækninger og greb og smaasnakkede med folkene. Tonen
var helt familiær. Man fandt det snurrigt, at de tyske soldater
tiltalte sine overordnede i 3dje person. « Monsieur le Capitaine»
det hørtes altfor «drole» ud. Derpaa stak man ind i
fegtesalen eller «salle d’honneur» for at se paa de sidste
forfremmeiser i « la France militaire».
Der er noget eiendommeligt omtrentligt og svævende over
en saadan kasernegaard. Man ved ikke rigtig, hvilke soldater,
der hører med til afdelingerne, og hvilke der gaar for sig
seiv; man ved ikke rigtig, om der skal være eksercis eller
om der skal være hvil. Undtagelserne og afvigelserne spiller
en saadan rolle, at man ikke faar fat paa regelen. 3dje aars
klasses soldater optræder f. eks. ikke paa eksercerpladsen.
De har «forbusket sig» i intendanturen eller paa et eller andet
kontor, hvor der lidet er at gjøre. Allerede tidlig i andet aar
merker man er tendens til dette som troupiePen kalder
«les embuscades» (bogholdene). Der skal bo en løitnant
i kasernen kaserneofficeren. Han bor der ikke. Men
han findes i alle tyske kaserner. Der er noget velgjørende
retlinjet og hensynsløst ved den tyske opfatning, at reglerne
skal følges.
Paa skydepladsen noget lignende. Man kan f. eks. sætte
skydningen i gang, derpaa vandre en halvanden hundrede
meter væk, til kantinen, og saa gaa igang med frokostbordet
og Delcassés udenrigspolitik for kompaniets øine. Men
aPiou» er ikke dum til at greie sig, naar han er alene.
Nogen instruktion paa skydepladsen blev der jo ikke; men
han skjød sine skud og blev færdig, og naar tiden var fuld
kommen, stillede «adjutant»en (kommandersergeanten) kom
paniet, og man vandrede hjem.
Franskmændene taler megetom «/’éducation individuelle»;
men de lærer den aldrig. Det vilde stormløb uden alvorlig
ildforberedelse, som det nye reglement har indført, staar i fuld
overensstemmelse med den franske uddannelsesmetode. At
de skulde kunne skyde sin modstander ud, kan knapt tænkes,
men vel at rende ham overende. For i begeistringen
foragter de livet.
173
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
