Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Catharinus Elling: En ny samling af gamle norske folkemelodier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN NY SAMLING AF GAMLE NORSKE
FOLKEMELODIER.
For den, som vil gaa til en historisk undersøgelse af vore
folkemelodier, bliver det første spørgsmaal dette: Hvad
har vi for kilder, og hvad kan de fortælle os om tidligere
tiders melodibestand og tonefølelse osv.? Ja, her melder
sig straks en ikke ringe vanskelighed. Den første trykte
optegnelse af norske folkemelodier er, saavidt mig bekjendt,
den, der findes i Laborde’s «Essai sur la musique ancienne
et möderne» (Paris 1780). Dette verks andet bind (der er
i det hele fire) indeholder en udsigt over de forskjellige ländes
folkemusik, hvor ogsaa Norden er repræsenteret. Dog kun
meget ufuldkomment. Der findes saaledes hverken svenske
eller danske melodier. Derimod findes der 5 islandske ög
en ganske betydelig samling norske. Æren herfor tilkom
mer først og fremst Chr. Frederik Jacobi (1739—1810), konfe
rensraad og forfatter, i længere tid sekretær ved det kgl.
videnskabsselskab i Kjøbenhavn k Selve optegnelserne er
imidlertid företaget af violinisten og organisten August Vil
helm Hartmann, den bekjendte komponist I. P. E. Hart
manns fader. Hans kilder har været nordmænd, vel nær
mest norske studenter, som paa den tid opholdt sig i
Kjøbenhavn. Da det tør være af interesse, skal jeg her hid
sæfte en fortegnelse over melodierne:
1. Markie grönas, Sniogan braana 2 (melodien förekommer
baade i 2A og 3A takt).
1 Se nærmere om denne fortjenstfulde mand i Brickas «Dansk
biografisk leksikon» bind VIII.
2 Nøiaglig efter originalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
