Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Andr. M. Hansen.
Saa imponerende dr. Langes tal ved første øiekast synes,
de mangler alligevel tilfredsstillende beviskraft baade for,
at angjældende «store slegter» iler mod fortald og død, og
for at de neuropatiske degenerationstegn i udpræget grad er
knyttet til de «store slegter», som har naaet høidepunktet i
udviklingen.
Af andre grunde er det vel imidlertid sandsynligt nok,
at der bestaar en vis sammenhæng mellem netop de høiere
grader af begavelse og sindssyge, Genie und Wahnsinn,
«geniet en neurose». Det er ikke bare saa, at menneske
slegten varierer som i det legemlige jevnt til begge sider i
det aandelige, saaledes at til et vist antal med overordentlig
aandelig kraft og soliditet svarer et lignende med skrøbelig
og usikker aandelig bygning. Dette gjælder sikkert i væsent
lig mon, og de «exogene» aarsager til sindssygdom vil natur
lig herje sterkest hos de sidste. Men meget taler for, at
virkelig ogsaa de høiest begavede individer har sine særlige
dispositioner. Det kan tænkes at staa i sammenhæng med
overanstrengt aandsarbeide, med at menneskelegemet ikke
er fuldkomment tilpasset til den koncentrerede hjernevirk
somhed. Netop hvor der sættes størst krav til denne, kan
den labile ligevegtstilstand lettest føre til fald. Middel
forstanden, som kun optager færdige tanker og omsætter
dem halvt refleksmæssig, ved «ligeløb», er tryggere. Det
røiner ikke paa den. Man kan ogsaa tænke sig, at der til
at skaffe den bevægelighed i associationsevne, den evne til at
opløse de fast , vante erindringsbilleder, som er nødvendigt
for den selvstændige tænker, den videnskabelige opdager,
som ogsaa for kunstneren, kan svare en mindre fast psykisk
bygning. For en vis sort kunstnere kan deres temperament
netop have den eiendommelighed, som karakteriserer visse
former af sindssygdom, hyperæslesien, den oversterke paa
virkning af indtrykkenc, uden kraftig beherskelse gjennem
den ordnende apperception. Vi kjender i det hele saa rent
forsvindende lidet til det fysiologiske grundlag for tankevirk
sornheden og følelseslivet, at vi paa forhaand ikke kan
afvise de forskjellige forklaringsmuligheder for, at en finere
udviklet hjerne kan være mere udsat for at bringes i uorden
end en, hvor alt gaar i fast tilvante, enkle baner. Og det
192
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
