Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Andr. M. Hansen.
han har taget si ne tal i stor udstrækning fra, er stort, f. eks.
hos høiesteretsjustitiariuser, for disses vedkom mende saa
ledes 2,5 sønner og 2,5 døtre, som blir voksne. Men i det
hele siger Galtons tal, at henimod halvdelen af fremragende
mænd i disse store slegter har brødre, som selv er frem
ragende. Det er tydeligt nok, at søskende staar hinanden
nærmest i arv, hvis arven skede ved en rent mekanisk
blanding, vilde den give identiske egenskaber hos dem. Naar
tallet af begavede forældre, og da i overveiende grad fædre,
er saa stort som 31, og af børn, navnlig sønner, saa stort
som 48, hvad der maa sige, at betydelige aandsevner kom
mer igjen ved arv i næste led i 1 tilfælde af 3—4, giver
dette omtrent lignende forhold som nervesvækkelserne.
Disse gaar saaledes i arv paa lignende maade som aan
delige egenskaber over middel, tilhører saaledes utvilsomt
væsentlig selve den psyko fysiske bygning i en sterkeregrad
end blot som disposition for sygdom udenfra.
Hvad der imidlertid fremdeles mangler i overlæge Bangs
bevisførelse, er en paavisning for, at hans «store slegter», med
de mange fremragende mænd, virkelig er degenererede paa
samme maade som gjennemsnittet af de psykopatisk belaslede
famiJier ellers. Hans egne oplysninger gjør dette tvilsomt.
Allerede de meget faa tilfælde af epilepsi, st. veitsdans, døv
stumhed, apopleksi taler bestemt mod den gjennemgribende
slegtsdegeneration. Til hans 120 udtalle sindssyge skulde
efter hans større statistik svare ca. 50 sindssyge i nærmeste
slegtled ovenfor, knap 2 for hver af de 28 store slegter, i
direkte følgende led efter de sindssyge seiv et betydelig
mindre antal. Men hertil kommer, som Lange selv skildrer
det, at det er en udpræget forskjel i art hos sindssygdomme
i de store slegter i sammenligning med de almindelige
neuropatiske former af arvelig belastning. Lange skiller
rnellem tre grupper, eftersom sindssyge, alkoholisme eller
epilepsi danner forudsætningen i arven. 1 den første gruppe
findes gjennemgaaende middelmaadige evner, med lidet ud
prægede sygdomsformer, som ikke saa sjelden er helbrede
lige. I den anden er evnerne i langt større antal betydelig
under middel, med vanskeligt sind, tildels med udslag i for
brydelser, og udsigterne til helbredelse er smaa. 1 gruppen
med epileptisk forudsætning har Lange oftest fundet uhel
bredelige tilfælde med sterke forbryderske tilbøieligheder.
194
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
