Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigurd Ibsen: Da unionen løsnede - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da unionen løsnede.
lydende love skulde der for hvert lands nationalförsamling
fremlægges budgetförslag og udkast til organisation for kon
sulatvæsenet. Medens man fra norsk side straks var gaaet
igang med de nødvendige forarbeider, foretog den svenske
regjering intet skridt i denne retning. I. denne anledning
gjorde jeg hr. Lagerheim gjentagne forestillinger. Han var
imidlertid lidet tilbøielig til at paaskynde sagen, idet han
mente, at det fremfor alt gjaldt at vinde tid, og at et lang
somt tempo vilde øge udsigterne for et heldigt udfald. Helst
vilde han udsætte den endelige afgjørelse til efter de svenske
valg i 1905, af hvilke han ventede sig en forsterkning af
rigsdagens frisindede elementer. I fuld erkjendelse af, at
denne betragtningsmaade fra hans synspunkt var berettiget,
maatte jeg fremholde, at den norske regjering umulig kunde
gaa med paa at trække sagen saaledes i langdrag, allerede
af hensyn til den offentlige mening i Norge, som med rette
var utaalmodig efter at se et resultat.
I slutningen af mai tilstillede den norske regjering den
svenske et udkast til ligelydende love. Paa sin side udar
beidede derefter de herrer Lagerheim og Husberg et forslag,
om h vilket det hed, at det cirkulerede i det svenske stats
raad. Maanederne gik, sommerferierne kom, og det svenske
ministerium lod ikke høre fra sig. Derimod var der i den
svenske presse stadig forlydender om, at forhandlingerne
stod i fare for at briste. Dels udtaltes det, at der var ringe
udsigt til, at de to regjeringer vilde enes om et forslag til
ligelydende love, og dels blev det antydet, at der om disse
var indbyrdes afvigende meninger inden selve det svenske
statsraad. I de sidste dage af august mødtes hr. Boström
og jeg i Marstrand. Jeg spurgte ham, om det rygte var
sandt, at han ikke godkjendte de herrer Lagerheim og Hus
bergs udkast, og han svarede, at han ikke ansaa det for
brugbart i den form, hvori det forelaa.
Der ymtedes om, at hr. Lagerheims demission var nær
forestaaende, og jeg nævnte det for kongen ombord paa «Drott».
Han var bekymret over modsætningsforholdet mellem de to
svenske ministre, «men Boström», sagde han, «kan jeg ikke
give slip paa». løvrigt ylrede han sig meget forbeholdent og
lod næsten øieblikkelig emnet falde. Saaledes pleiede det at
være, naar jeg henledede talen paa de unionelle forhandlinger
og hvad dermed stod i sammenhæng. Temaet var aabenbart
199
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
