Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigurd Ibsen: Da unionen løsnede - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sigurd Ibsen.
Disse ord blev skrevet i begyndelsen af september. I løbet
af denne og den paafølgende maaned holdt den svenske regje
ring talrige møder til drøftelse af det modforslag til ligelydende
love, som skulde afgives i besvarelse af det norske udkast.
Det Boströmske standpunkt stod imod det Lagerheimske.
Og merkeligt nok: til trods for, at hr. Boström dengang endnu
sad inde med adskillig prestige, medens hr. Lagerheims stil
ling forlængst var undergravet ved politisk animositet og private
bagvaskelser, vidste rygtet at berette, at det en tid lang saa
ud til, at ministerchefen vilde trække det kortere straa. Tog
man dertil i betragtning, at det hele konsulatspørgsmaal
aldrig havde kunnet glæde sig ved nogen synderlig sympati
inden den svenske regjering, da kunde den företeelse, at dens
flertal alligevel nærmest var tilbøielig til at slutte sig til
udenrigsministeren, kun tydes paa den maade, at majoriteten
følte sig bundet af en indgaaet forpligtelse, som ikke tillod
den at følge hr. Boström paa den vei, han nu havde slaaet
ind paa.
Forholdet mellem de to ministre blev mere og mere
uholdbart. Som kronprinsen senere sagde mig: «De var
begge altfor myndige herrer til at kunne sidde i samme
regjering.» Den ene forlangte at være ministeriets chef i
alleregentligste forstand, den anden vilde være herre i sit
ressort, hvor han med rette følte sig som den overlegne.
Hr. Boström havde allerede udtalt sin misnøie med, at der
pleiedes direkte forhandlinger mellem udenrigsministeren og
den norske statsminister i Stockholm, og antydede den ganske
ugrundede mistanke, at der herunder blev truffet afgjørelser,
som han blev holdt udenfor. Hertil kom nu, at hr. Lager
heim var blevet et splittelsens tegn inden selve det svenske
ministerium. Under disse omstændigheder var det, at den
stram mede knude pludselig blev overhugget, idet tilfældet
kom til hjælp. At sige, dersom det var et tilfælde. Herom
var enkelte i tvil.
Angaaende denne sag og tingenes videre forløb vil man
finde nogle oplysninger i de nedenstaaende uddrag af tre
skrivelser, jeg reltede til hr. Hagerup.
Under 2den november meddelte jeg ham følgende: «For
nogle uger siden tilbød udenrigsministeren assessor i Svea
hofrätt, grev Ehrensvärd, stillingen som chef for udenrigs
departementets legationsafdeling. Statsminister Boström fik
202
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
