- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Syttende aargang. 1906 /
209

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigurd Ibsen: Da unionen løsnede - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Da unionen løsnede.
i «Private li bera le klub» et foredrag, hvis kvintessens fand
tes i følgende ord; «En union, som saa daarlig opfylder sin
forudsætning og saa lidet svarer til sit formaal, bør vi helst
blive kvit, saafremt der er udsigt til, at Norge kan sætte bo
under egen konge.» Foredraget blev trykt i ugeskriftet «Rin
geren» (nr. 14 og 15, 1898) under Utelen «Nationalt konge
dømme» og senere som brochure spredt over landet i et
stort antal eksemplarer paa foranstaltning af «Norges nalio
nale förening». Men det fandt ingen synderlig gjenklang.
Paa frisindet hold var det usmageligt ved sin monarkiske
tendens og paa konservativt ved sin antiunionelle retning.
Omtaltes det, skede det gjerne med et skuldertræk over den
utopi, en avis benævnte «hr. Ibsens nationale kongedømme».
De medlemmer af ministeriet Steen, som tilhørte «Norges
nationale förening»; traadte ud af denne, da de ikke fandt
at kunne blive staaende i et samfund, som udgav saa kom
promitterende skrifter. For mig havde offentliggjørelsen nær
havt übehagelige følger, idet kongen aaret derpaa, da jeg blev
indstillet til ekspeditionschef for den nyoprettede udenrigs
afdeling, gjorde modstand paa grund af den fritalende bro
chure. «Jeg udnævner ikke en mand, som vil afsætte mig»,
skal hans majestæt have sagt, og jeg forstaar det saa godt,
for kongen maatte ifølge sine traditioner føle sig krænket
paa det ømmeste punkt. Regjeringen insisterede imidlertid,
og kongen skal da have givet en af sine adjutanter i opdrag
at granske mine forskjellige artikler og skrifter for at ud
finde, hvad man egentlig skulde tænke om min politiske
habitus. Denne officer maa have været en rimelig mand,
for han afgav kjendelsen; kan efter omstændighederne pas
sere. Han havde blandt andet læst sig til, at jeg havde
været vel saa nærgaaende mod ministeriet Steen som mod
det fælles kongedømme, og mente, at naar regjeringen kunde
bekvemme sig til at akceptere mig, kunde kongen det ogsaa.
Saaledes er det idetmindste fortalt mig, at det gik til.
Hvorom alting er, jeg blev udnævnt, og jeg skylder at til
føie, at kong Oscar med det høisind, som udmerker ham,
aldrig mere hentydede til vort gamle mellemværende, men
mødte mig med en velvilje, jeg bestandig vil bevare i tak
nemmelig erindring.
Som ekspeditionschef kunde jeg nalurligvis ikke agitere
for det nationale kongedømme, men maatte indskrænke mig
209

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:22:57 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1906/0217.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free