Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigurd Ibsen: Da unionen løsnede - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sigurd Ibsen.
rup, «medfører ikke nødvendigvis noget forandre! realitets
standpunkt, men ansees ligeoverfor den øieblikkelige stem
ning i stortinget opportun.» Jeg tog ikke sagen fuldt saa
optimistisk, men ansaa det unyttigt at modsætte mig, at
ordene udgik, da en indsigelse saa alligevel ikke vilde opholde
den opløsningsproces, som syntes at foregaa inden ministeriet.
Da statraadsafdelingen den 9de februar kom til Kristi
ania, var protokollerne om konsulatforhandlingernes stran
ding offentliggjort, indignationens bølger gik høit, og det
svirrede af forlydender og forslag ora, hvad der nu skulde
företages. Stortingets venstreforening havde allerede vedtaget
en udtalelse om, at konsulatsagen burde gjennemføres ved
stortingsbeslutning i den indeværende session. Ogsaa inden
samlingspartierne viste der sig snart at være flertal for
aktion i konsulatsagen, kun var man dér endnu uenig om
fremgangslinjen : hvorvidt man skulde bestemme sig for lov
veien helt ud efter grundlovens § 79, eller for en middelvei
med én gangs taalt sanktionsnegtelse, eller for afgjørelse
straks med akut krise som nærforestaaende mulighed. Men
det var ihvertfald utvilsomt, at stemningen, som den ogsaa
gav sig tilkjende i pressen, paa møder og blandt publikum,
gik i retning af, at man i en eller anden form skulde tage
konsulatsagen i egen haand. Vi maatte skaffe os opreisning,
nu gjaldt det at handle, saaledes lød slagordene, og det
spurgtes, at en saadan handlingens politik kunde paaregne
hundrede stemmer i tinget. Om det program, som var eller
ialfald havde været regjeringens, var der ikke tale: der var
øiensynlig i mellemtiden ingenting gjort for at «forberede
sindene paa det. Naar jeg prøvede paa at forklare meningen
med rigsaktens ophævelse, naar jeg hævdede, at ogsaa denne
linje indebar aktion, og det en mere vidtrækkende end nogen
anden fremgangsmaade, mødte jeg som oftest en absolut
mangel paa forstaaelse. Jeg mindes særlig en samtale, jeg
havde med professor Nansen, og af hvilken jeg modtog det
bestemte indtryk, at han ansaa denne tale om rigsaktens
ophævelse for et skalkeskjul eller, som professor Ernst Sars
senere udtrykte det, for «et forsøg paa at undslippe en haard
nødvendighed». Henvisninger til, at ministerchefen i sin
erklæring i stortinget dog tydelig havde pegt paa unionens
opløsning, nyttede det heller ikke at komme med: det var,
som om hr. Hagerup ved denne leilighed bare havde optraadt
222
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
