Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigurd Ibsen: Da unionen løsnede - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sigurd Ibsen.
at være udrangeret af den aktuelle politik. Jeg fulgte derfor
ikke hr. Hagerups eksempel, men indleveréde, i lighed med
mine øvrige kolleger, min demission uden nogen begrun
delse.,, Imidlertid har denne min taushed givet anledning
til den feilagtige opfatning, at hr. Hagerup og jeg i et og alt
var solidariske. Man har siden ofte talt om det «Hagerup-
Ibsenske» program og herved jevnlig forstaaet dén linje, som
blev anlydet i ministerchefens afskedsansøgning. Ogsaa
hr. Castberg siger i sin brochure, at de to statsministre
vilde forhandling om et fuldt unionsopgjør eller idetmindste
et opgjør paa bredere basis i forstaaelse med Sverige. Det
er for mit vedkommende ikke korrekt. I mit foredrag i
specialkomitéen fremhævede jeg meget sterkt, at fællesskabet
med Sverige ikke burde opretholdes. Jeg har opbevaret
manuskriptet, af hvilket det fremgaar, at jeg kom med
ytringer som disse: «lalfald mener jeg, at efter det, som er
hændt, er rigsaktens ophævelse fra vor side det eneste vær
dige og adækvate svar . . . Naturligvis har vi ingen lyst
til videre forhandling, allermindst med et ministerium, som
præsideres af hr. Boström.» Jeg kunde citere endnu flere
udtalelser i dette foredrag til belysning af mit standpunkt,
men de anførte faar være tilstrækkelige. Nei, jeg tragtede
ikke efter forhandling, end mindre fandt jeg det passende,
at vi nordmænd efter de erfaringer, vi havde gjort, skulde
indbyde dertil, men jeg kunde tænke mig muligheden af, at
der fra svensk hold blev bragt paa bane et opgjør af det
hele unionsforhold, og isaafald kunde vi, som jeg sagde
til en interviewer fra «Aftenposten», vel vanskelig afvise for
slaget. Men, tilføiede jeg—og heri var hr. Hagerup enig
ikke med status quo som baggrund, om forsøget strandede,
men med fredelig opløsning af fællesskabet som andet alter
nativ. Heller ikke kunde vi betræde de übegrænsede för
handlingars vei. Vi maatte, sagde jeg i specialkomitéen, i
tilfælde formulere vore krav paa forhaand og fremlægge dem
til principiel antagelse eller forkastelse. Og i sammenhæng
hermed ytrede jeg, ot partierne eventuelt maatte samles om
venstres program og gjøre fordring ikke alene paa egne kon
suler, men ogsaa paa egen udenrigsminister for Norge.
Disse ganske hypotetiske betragtninger har maaske med
virket til den misforstaaelse, at jeg personlig var stemt for
et opgjør paa bredere basis. Faktum er, at jeg ikke et øie-
226
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
