Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Maseng: Den tyske og den franske officer. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den tyske og den franske officer.
Ganske anderledes i Frankrige. Hvilken begavet officer
gider der beskjæftige sig med dette «travail découragéanU .
For «Vofficier de choix » gjælder det at faa disse underordnede
ting fra sig hurtigst muligt, jage fra eksamen til eksamen,
komme ind i staberne og erobre mandarinknappen. Eller
man stikker sig væk i disse særskilte kommandoer, som
troupieFen ogsaa kalder «les embuscades». Dette trækker
margen ud af hæren. De som bliver igjen, ser, at æren er
at hente udenfor. De skjønner seiv, at de udgjør skrabet,
og resignerer. Den tredje gallon staar etsteds i det fjerne.
Den faar man altid (14 aars tjeneste).
I en af sine sidste taler sagde keiseren til marinens
officerer: I min marine er der trængt ind den aand, som
jeg vilde skulde trænge ind. Hvad angaar forholdet mellem
marinens officerer og mig, har jeg naaet det maal, som jeg
satte mig, da jeg besteg tronen. Jeg fandt en marine, hvis
officerskorps var udmerket; men dette korps havde ikke den
fulde forstaaelse for den absolute hengivenhed, det skylder
den høieste krigsherres person. Marinens officers
korps er blevet mi t officerskorps, og disse herrer er blevet
mi n e officerer og mine kamerater.
Det sverd, der hænger over enhver officer, holder han
mellem sine to fingre. Han kan slippe det, naar han finder
for godt. En oberst, der var blevet regimentschef meget
ung, havde gjort en glimrende karriere i generalstaben og
stod i gunst hos sine föresatte, fik for nogen tid siden et
«blaat brev». Denne Jupiter ynder at udsende sine lyn fra
klar himmel.
Der trænger ingen parlamentarisk kontrol ind i hans
hær. Krigsherren har kun ansvar overfor sig seiv. Hæren
ligger som en lukket fæstning midt i nationen. Officeren
er «monarkiets verktøi, støtte, udtryk». Kun kommandanten
raader i fæstningen. Der paastaaes, at hofofficerernes ailtal
øger, og at spytslikkeriet griber om sig. Men det er alligevel
denne beleiringstilstand, der betinger den mageløse slag
færdighed.
Gang paa gang har de franske krigsministre udsendt
rundskrivelser, hvor del forbydes officererne at henvende sig
ved deputerede med personlige ansøgninger. Forgjæves. Naar
en deputeret kommer, er cirkulærerne kun papir. Det er
krigsministeren, som er den afhængige. Men ligesaa mange
251
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
