- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Syttende aargang. 1906 /
253

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Maseng: Den tyske og den franske officer. III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den lyske og eten franske offleer.
Brugére en anden af de store navne general Percin
og gjør det samme. Man kan sætte sig ud over alle givne
bestemmelser og frasige en anden general al ære. Regjeringen
har ingen autoritet; hierarkiet har ingen spids. Herrerne i
«conscil superieuv de la guerre» raader, som de vil; man tør
ikke give dem andet end en hllestraf.
Frankrige har tidligere været syndfloden nær. I 1793
sagde krigsministeren i konventet: Uarmée, livr.ée å mille
suggestions diverses, a échangé Vecole des camps contre celle
des clubs, oit chacun est minisire d’Etat, ou commande qui
veut.
Nu raaber man iét hjørne af Frankrige: «Les lieutenants
ne travaillent pas ». I et andet: Vi søvner ind under alle
disse krigsspil og foredrag, som man har indført fra Tysk
land. Det rutinemæssige liv gjør ingen skikket til saadant
arbeide. Vi gider ikke længer høre paa disse foredrag, sam
menplukkede af al verdens bøger. Hold op med disse narre
streger! Cest de la blague!
En tredje røst: Det er foruroligende, at ingen vil til
grænsedistrikterne. Hvis ikke elsass-lothringerne holdt liv i
os, saa søvnede hele korpset. (Endnu i 1897 var 21 divisions
generaler og 41 brigadegeneraler elsass-lothringere. Bekjendt
er det ogsaa, at Frankrige har faaet sine bedste underoffieerer
fra Elsass-Lothringen.)
Folket har vendt sin fanatisme mod freden. Man har
f. eks. forsøgt at faa reserveofficererne til at arbeide noget
med ved indbydelser til foredrag, ved deltagelse i garnisons
øvelser og høstmanøvrer. Følgen har været masseafsked.
De opfatter det som en ærgerlig forstyrrelse i deres private
bedrift, ; d:
Men ingen kan vide, hvad disse folk vil blive til,
naar det første kanonskud gaar. 1 en fortvilet situation at
linde heroiske udveie er deres kunst.
Tyskerne derimod er et krigersk folkefærd. De alene
kan drive det til en begeistring for fredsuddannelsen og dens
detaljer. Sa a stor stiller sagen sig for dem. Det folk har
til det 20de aarhundrede bevaret sig saadan, at del éndnu
stræber mod kampen. Jegglemmer ikke en dragonløitnant,
hvor forhaabningsfuld og begeistret han var den dag, han
havde faaet den Jænge ventede ordre om at gaa til Sydvest-
Afrika. Der vokser ikke mange græsstraa paa den sydvest-
253

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:22:57 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1906/0261.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free