Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. E. Sars: Unionsopløsningen og skandinavismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Unionsopløsningen og skandinavismen.
at en for os tilfredsstillende ordning af de unionelle forhold
kunde opnaaes ved forhandling, skjønt man derved maatte
siges at udvise en meget vidtgaaende optimisme, naar hen
sees til unionens tidligere historie. Men at fastholde denne
tro efter konsulatsagens stranding paa de Boströmske lyd
rigepunkter, efter maaden, hvorpaa den svenske folkemening
stillede sig til disse lydrigepunkter, efter de stemningsudbrud
og de statshandlinger fra svensk side, som er bleven frem
kaldt ved 7de juni-beslutningen, og efter hvad vi siden denne
beslutning har faaet at vide om svensk unionsopfatning:
det synes dog at gaa udover grænserne for det tilladelige.
Vi har faaet at vide paa en maade og i udtryk, som ikke
tillader nogen misforstaaelse eller bortforklaring, at omtrent
hele det svenske folk lige til det sidste har vedblevet at hævde
for Sverige en ret i og over unionen, hvortil der ikke tilkom
Norge noget tilsvarende, har vedblevet at opfatte unionen
som en svensk provins eller besiddelse, hvorpaa man ikke
godvillig kunde give afkald, eller som man ialfald ikke burde
afstaa uden mod tilbørligt vederlag. Naar nordmændene for
søgte at slippe ud af unionen uden at yde noget saadant
vederlag, opfatledes dette som en «troløshed», et oprør ikke
blot mod unionskongen, men mod Sverige med dets unionelle
besiddelsesret, og naar forsøget lykkedes saa godt, som det
gjorde, ærgrede man sig derover som over en heldig gjen
nemført slyngelstreg eller over en ulykkelig hændelse, hvor
ved et bytte, som man tror sig sikker paa, slipper en af
hænderne.
Det skulde synes mere rimeligt, at mange nordmænd
efter disse iagttagelser og oplevelser vilde have fondet, at 7de
juni-beslutningen kom for sent og havde en altfor spagfærdig
karakter, end at nogen nordmand vikle tinde, at den kom for
braat og for voldsomt. Det skulde synes rimeligt, al mange
hertillands, ved at faa vide, hvad vi nu har faaet vide om
svensk unionsopfatning og det sande forhold mellem de to
saakaldte broderfolk, vilde komme til det resultat, at det er
en skam for os, at vi saa længe har fondet os i at staa i et
sligt forhold uden at erkjende eller føle det ydmygende deri,
og at vi, efterat følelsen heraf havde begyndt at gjøre sig
gjældende. saa længe lod os nøic med prutning og akkorde
ring istedetfor at kræve et fuldstændigt med vor folkeære
271
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
