Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. E. Sars: Unionsopløsningen og skandinavismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Unionsopløsningen og skandinavismen.
hele Europa laa i krig?» Svaret er ikke vanskeligt at gi ve.
Og svaret giver da forfatteren ved at drage op grundlinjerne
af et skandinavisk-politisk program med gjensidig forsvars
pligt og fællesskab i forholdet til fremmede magter.
Jeg tviler ikke paa, at de varme og vakre ord, hvorraed
Troels Lund indleder sit program, har fundet og vil finde
gjenklang hos mange hertillands. Men saameget mere tviler
jeg paa, at hans opfatning af unionsopløsningen i 1905 som
et vilkaar for gjennemførelsen af den sande skandinaviske
samlingstanke vil godkjendes eller endog blot for
staaes i Sverige, endog inden de mest frisindede, mod de
to andre skandinaviske folk mest velsindede og af den skan
dinaviske broder- og solidaritetsfølelse mest gjennemtrængte
svenske kredse.
Det følger af de tre folks saa helt afvigende historiske
traditioner og deres helt forskjellige magtstilling i nutiden,
at skandinavisme i ordets svenske mening har været og er
og vistnok ogsaa i fremtiden vil vedblive at være noget andet
end skandinavisme i ordets norske eller danske mening. En
og anden gang har divergenserne givet sig tydelig nok til
kjende; ofte har der været dækket over dem med formler, som
lyder ens, men forstaaes forskjellig.
En svensk historiker (professor Hjär ne) har for ikke
ret længe siden udtalt, at Sverige var paa bedste vei til at
realisere den skandinaviske idé, da det annekterede og for
svenskede de danske og norske provinser Skaane, Halland,
Blekinge, Baahuslen o. s. v., og at det vilde have været det
ønskelige eller rigtige, at det havde fortsat videre ad den
samme vei. Om den vei kan der vel fornuftigvis nu ikke
blive mere tale. Men Sverige er fremdeles saameget mægti
gere og folkesterkere end de to andre skandinaviske riger, at
det med nogen rimelighed kan prætendere en ledende stilling
inden et fremtidigt skandinavisk statsforbund eller en frem
tidig skandinavisk forbundsstat, og at svenske politikere kan,
uden at gjøre sig skyldig i en altfor iøinefaldende miskjen
delse af forholdene, nære et haab om, at deres fædreland vil
kunne af en skandinavisk enhedsbevægelse blive ført op til
magt og glans paa lignende maade som Preussen al den
tyske enhedsbevægelse. Dette haab har udentvil ligget bag
og ligger udentvil bag al svensk skandinavisme, om man
end ikke altid vil vedkjende sig det eller altid er sig det
275
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
