Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. E. Sars: Unionsopløsningen og skandinavismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. E. Sars.
bevidst. Deri ligger udentvil ogsaa en hovedgrund til, at uni
onsopløsningen er bleven og blir saa overmaade strengt be
dømt ogsaa inden de mod Norge velvilligst sindede kredse.
Det er ikke bare formen, hvorover man har stødt sig; det
er tingen seiv, som har vakt den dybe sorg og den bitre uvilje.
Man har inden disse kredse til det sidste vedblevet at knytte
et stort fremtidshaab til den norsk-svenske union. Man har
haabet, at den, trods alle rivninger, til syvende og sidst vilde
slaa rod i sindene og blive et trappetrin og et støttepunkt
for en skandinavisk enhedsbevægelse, lig den italienske og
tyske. Man har seet i nordmændenes selvstændighedsaand
et slags bygdepatriotisme, som endnu gebærdede sig noget
uregjerligt, fordi folket er ungt og umodent, men som ved
den fremadskridende udvikling ufeilbart maatte og vilde bøies
ind under erkjendelsen af et videre fædreland og bringes til
at tjene dette videre fædreland, dette «Svithjod in mikla»,
som har været og er svenske chauvinisters og skandinavisters
yndlingsdrørn. Naar nordmændene skar unionsbaandet over,
var det, fra dette synspunkt seet, ikke bare et brud paa Sve
riges historiske ret, men en forsyndelse mod nationalitets
principet ret forstaaet, en forsyndelse mod udviklingens krav
og historiens «større mening» og en seir for de splittende
og forødende kræfter over de samlende og byggende. Der
har i de sidste tider ofte været talt i den svenske presse i
patetiske udtryk om, hvorlunde man i Sverige havde øie og
hjerte for det tælles skandinaviske fædreland og var optaget
af tanken paa de farer, som truer det fra dets overmægtige
naboer. Man nærede inden toneangivende svenske kredse
en oprigtig og varm broderfølelse for de to andre skandina
viske folk og tvilede ikke paa, at den blev besväret. Nord
mændenes brutale bryden-ud af unionen og danskernes bi
faldende holdning ligeoverfor den norske revolution har vist,
hvor aldeles man forregnede sig heri. Dette har været en
saa bitter skuffelse, at den sent vil kunne forvindes.
Det bør blive en pligt for os alle, saasandt vi ønsker et
ærligt og fast venskab mellem de skandinaviske folk, at fore
bygge, saavidt det staar til os, at slige skuffelser skal gjentage
sig i fremtiden. Vi er hertillands overmaade vel tilfreds
med at være bleven kvit en union, om hvilken det længe
blev sagt og troet, at den gav os en ærefuld og betrygget
stilling, og det er lidet sandsynligt, at der hos os skulde
276
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
