Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. E. Sars: Unionsopløsningen og skandinavismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Unionsopløsningen og skandinavismen.
være nogen villighed til at indgaa paany i en lignende for
bindelse, seiv om den blir iklædt de løseste og for os lem
peligste former. Erfaringen har lært os, hvor vanskeligt eller
rettere umuligt det er i et statsforbund mellem to folk af
ulige størrelse og styrke at gjennemføre eller opretholde den
jevnbyrdighedens ret, som et ærekjært folk aldrig kan give
afkald paa. Det er sandt, at forholdet i saa maade vilde blive
bedre, naar Danmark kom med som tredjernand. Men heller
ikke i en union eller et forsvarsforbund, som omfatter alle
tre skandinaviske stater, vil ligevegten i længden kunne op
retholdes, om den end blir nok saa klart og nøiagtig fastsat
i unionsoverenskomsten. Det vil synes saa som at unionen
opfylder saameget bedré sin hensigt, jo mere ledelsen af de
fælles anliggender samles paa en enkelt haand. I henhold
hertil vil den sterkeste af de tre ufeilbarlig føres ind paa et
stræv efter at tilegne sig den ledende rolle i fællesskabet,
hvilket de to andre ligesaa ufeilbarlig vil komme til at mod
sætte sig i rigtig erkjendelse af, at den ledende rolle i de
fælles anliggender, endog om disse er noksaa snevert og
skarpt begrænset, let kan udvikle sig til en trykkende og
ydmygende overhøihed, og unionen vil saaledes blive en kilde
til uvilje og mistillid mellem de förbundne folk; den vil
komme til at splitte istedetfor at styrke modstandskraften
ligeoverfor fælles ydre hender.
De svenske skandinavisters program, som gaar ud paa
en skandinavisk forbundsstat, hvori Sverige indtager en lig
nende stilling som Preussen i det tyske forbund, maa er
kjendes at være konsekvent og i bedste sammenhæng med
de forudsætninger, hvorpaa det er bygget. Konklusionen
vilde have været rigtig, saafremt præmisserne havde været
det. Men præmisserne er gale. Det tyske forbillede passer
ikke. Den overensstemmelse mellem tyske og skandinaviske
forhold, hvorpaa man har bygget, glipper just paa det afgjø
rende punkt. Preussere, bajrere, sachsere, hannoveranere
o. s. v. tilhører, trods al indbyrdes forskjel, en og samme
nationalitet, som har været erkjendt som saadan og har følt
sig som saadan i en lang række af aarhundreder. Nord
mænd, svensker og dansker udgjør, trods al indbyrdes lig
hed, tre særskilte, fuldt bestemte og bevidste nationaliteter.
At være god tysker er noget andet og mere end at være god
bajrer o. s. v. At være god skandinav er bare et andet navn
277
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
