Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Ibsen og Nietzsche
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Änathon Aall.
igjen i Hedda Gabler, Bygmester Solnæs, prof. Rubek og frem
for alt John Gabriel Borkmann. Dog bør det ikke glemmes,
at man for flere af disse skikkelsers vedkommende med let
hed tinder tilknytning i Ibsens egen tidligere digtning.
Overmenneske-principet er kun gjennemførligt, forbundet
med en ny opfatning af et bestemt moral-videnskabeligt be
greb. Dette begreb er egoismen. Det er særdeles inter
essant at se, hvorledes Ibsen og Nietzsche begge kommer
nærsagt med nøiagtig samme lære, og det en ganske aparte
lære om egenkjærligheden.
I et brev til Freiherr von Gersdorf 1867 (altsaa som 23-
aarig mand) skriver Nietzsche: «Vor egoisme er ikke klog
nok og vor fornuft ikke egoistisk nok.» Blandt Nietzsches:
efterladte optegnelser finder vi følgende udsagn; «Egoismen
er saa meget værd, som den fysiologisk er værd, der har
den.» En anden af disse optegnelser siger: «Jeg bekjæmper
den tanke, at egoismen er skadelig og forkastelig. Jeg vil
skaffe egoismen den gode samvitlighed.» Nietzsche taler om
at elske sig seiv rent: «Elsk dig seiv og ingen uden dig
weil du dicb allein kennen kannst, und liebe die Anderen,
wenn du es vermagst.» —Ligesom Ibsens skikkelser — just
flereaf de betydeligste af dem bar en suveræn ligegladhed
ligeoverfor andres maal, ønsker og følelser, saaledes er Ibsen
seiv utvilsomt en egoist at kalde. De interesser, andre har,
deler han ikke gjerne; han skyr i sit personlige liv al inti
mitet, han bryder, om saa skal være, nære slegtskabsbaand:
«Ved du,» siger han i et brev til Bjørnson fra 1867, «at jeg
har for hele livet trukket mig bort fra mine egne forældre,
fra min hele slegt, fordi jeg ikke kunde blive staaende i et
halvt forstaaelsesforhold?»
Direkte udtaler Ibsen selvkjærlighedsprincipet i følgertde
ord i et brev til Georg Brandes i september 1871: «Hvad jeg
først og fremst vil ønske Dem er en rigtig fuldblods egoisme,
der kan drive Dem til for en tid at sætte Deres eget som
det eneste, der har værd og betyd ning og alt andet som ikke
eksisterende.» ’ .
Den positive mora], saaledes som den stiller sig for det
moderne gjennemsnitsmenneske, kan siges at have to høide
punkter eller bestaa i en grundpligt til to sider. Den ene er
grundet i hensynct til medmenneskene. Ligeoverfor med
menneskene er dyden medfølelse, medlidenhed, og lasten
290
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
