Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Ibsen og Nietzsche
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anathon Aall.
paa der blandt menneskene blir gjort larm for subjektive
sandheder, overbevisninger som de nævnes, fylder ham med
ironi. «Jeg har,» siger han, «ikke lært at kjende noget men
neske med overbevisninger, uden at han paa grund af disse
overbevisninger snart har vakt ironi hos mig.»
Hos Ibsen har vi her nøiagtig samme iagttagelser, samme
domme; og den ironi, som menneskenes sandheder og sand
hedssyge har aflokket ham, lyser op som facetter i hans
dramaers moralitet. Hvem føler ikke, hvor det formelig prik
ler i en af satirisk spot, naar man læser om denne pastor
Manders i «Gengangere», som er ude af fatning for visse
overbevisningssagers vedkommende, medens han samtidig
med en erkefants skruppelløshed stikker i lommen saa mån
gen net liden usandhed, naar sagen truede med at tage en
übehagelig vending. 1 Gregers Werle har Ibsen beriget den
dramatiske verdenslitteratur med en uovertræffelig sandheds
vidnets karrikatur. Tilslut sukker læseren i kap med dr.
Relling . . . Ak naar vi bare maatte faa være i fred for
disse velsignede rykkere!
Men begge gaar de Nietzsche som Ibsen videre end
til denne satiriske karakteristik og kritik. Det problem rul
les op, om ikke sandheden er et begreb, hvis værd maa be
stemmes ene og alene ud fra den gode eller slette tjeneste,
den gjør livet, og det spørgsmaal blir stillet for at blive be
sväret med jo om ikke i visse tilfælde, under denne syns
vinkel dømt, løgn er mere værd end sandhed. Nietzsche er
klærer ofte; jo med megen energi. Hverken Manu eller
Plato eller Confucius eller de jødiske og kristne lærere har
nogensinde tvilet paa sin ret til at lyve, paastod Nietzsche.
Og i Jenseits von Gut und Bøse: At i og for sig den sand
drue er mere værd end løgneren, sandheden mere end skin
net, er ikke andet end en fordom. Herfrå gaar Nietzsche
videre til den paastand, at løgnen i visse tilfælde er nød
vendig, at illusionen er krævet i livets navn. Fra aar 1875
föreligger følgende ytring; «Die Wahrheit als umbedingte
Pflicht ist verderblich, weltvernichtend ; die höchste Wohl
fahrt der Menschen liegt in Illusionen.» I Menschliches
Allzumenschliches fra aar 1878 heder det: «Uden de vild
farelser, som ligger i moralmeningerne, vilde mennesket
være blevet dyr.» Og blandt optegnelser fra aarene 1881 —86:
«Wir haben zeitweilig die Blindheit nötig und miissen
292
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
