Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Ibsen og Nietzsche
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anathon Aall.
til Georg Brändes fra 1882 udtrykker Ibsen dette med særlig
energi. «For mig er friheden den høieste og første livs
betingelse. I glødende varme for dette ideal har Ibsen
skjænket verdenslitteraturen sit drama «En folkefiende».
«Jeg vil ha’ frihed til at udtale mig om alle mulige anlig
gender i hele verden,» erklærer dr. Stockmann, og midt i för
virringen, da stilling, sted, hjem vakler og ramler, hører vi
den frihedsbevidste mands stemme, rummende en verden af
rnenneskemagt: «Sagen er den, ser I, at den sterkeste mand
i verden, det er han, som staar mest alene.»
I denne forbindelse har Ibsen som Nietzsche speciell
givet partivæsenet bitre skoser og givet mangen en tinte
til de saakaldte liberale. «Der ligger noget demoraliserende,»
siger Ibsen i brev til Brändes fra aar 1882, «i at . . . slutte
sig til partier. Under alle omstændigheder vil jeg aldrig
kunne slutte mig til et parti, som har majoriteten for sig,»
og idet han anticiperer sin «En folkefiende», erklærer han,
at minoriteten altid har ret. Om de saakaldte liberale, hvad
han tænker om dem og den tjeneste, de som parti yder fri
hedens sag, ytrer han sig i et brev til Georg Brändes fra
1878: «Kjære ven, liberalisterne er frihedens værste fiender.
Under absolutismen trives aandsfriheden og tankefriheden
bedst.» 1 et brev til Brändes fra aar 1888 harcellerer Ibsen
sine egne landsmænd, som gik der og «bildte sig ind, at en
oppositionsfører vilde og kunde forblive den samme, han
havde været, ogsaa efteråt han var kommen til magten».
I Götzendämerung udtaler Nietzsche sig om en lignende
gjenstand. Hans ord er; «Die liberalen Institutionen hören
alsbald auf, liberal zu sein, sobald sie erreicht sind; es giebt
später keine ärgeren und grundiicheren Schädiger der Frei
heit als liberale Institutionen.» Idet Nietzsche nævner insti
tutionerne, berører han et forhold, som er meget væsentligt
ved bestemmelsen af frihedsprincipets gjennemførelse. Forat
begrebet frihed skal kunne blive ved magt i det praktiske,
er det af betydning, at individet har frit alburum, at ikke
andet trænger sig for nær ind paa den enkeltes menneske
lige tilværelse, stiller individet betingelser, «vilkaar», eller
hemmer det i dets handle- og følelsesliv : Visse begreber faar
i forhold til dette hensyn en skadelig eller endog fiendt
lig karakter. Saadanne begreber er; institutioner, sam
fund, stat.
296
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>