Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. P. Chr. E.: Aabenbaringstro eller agnosticisme?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. P. Chr. E.
som en gammel skrøbelig baad, som ikke mere formaar at
holde sig over vandet.
Men som der i vor tid heldigvis ogsaa findes andre og
bedre kommunikationsmidler end diligence og baad, saaledes
gives der ogsaa andre religiøse standpunkter end det, som
min rnodstanders « troende» repræsenterer, standpunkter, som
ogsaa mener at kunne gjøre fordring paa at kalde sig aaben
baringstro.
I Tyskland har i den senere tid den saakaldte PvitschTske
skole spillet den betydeligste rolle i den teologiske udvikling,
og den upartiske iagttager maa indrømme, at dens tilhængere
i det religiøse liv ikke staar tilbage for nogen anden retning
i trosglæde og overbevisning. Ogsaa Ritschlianerne roser sig
af i Kristus at besidde den enestaaende (einzigartige) Guds
aabenbaring, men uden derfor at anse en overnaturlig garanti
af denne aabenbaring for nødvendig. Kun Kristi aandige
personlighed, hans sedelige høihed og syndsforladende kjær
lighed gjøres af dem gjældende som grund for den overbevis
ning, at Gud aabenbarer sig gjennem ham.
Men beror da igrunden aabenbaringens værd paa dens
begrænsning? Nei! Lad os heller opgive den tro, at den kri
stelige aabenbaring er den eneste. Lad os tænke os troen
paa aabenbaringen i Kristus udvidet ved anerkjendelsen af
guddommelig aand i alle tiders og alle folkeslags vismænds
tanker, ved ærefrygt for den guddommelige lov, som aaben
barer sig i den sedelige bevidsthed, ved beundring af den i
naturens orden og historiens udvikling herskende visdom —;
hvorledes det forholder sig med visheden i en saadan tro,
skal jeg senere tale om, men i ethvertfald kan det menne
skes religion, som gaar ud fra de givne kjendsgjerninger, ikke
uden videre betegnes som blot subjektiv, som bare selvop
funden og udspekuleret; den er, da den anser hele universet
som aabenbaringens medium, neppe fattigere paa aabenbarings
tro end den, som kun lader et lidet udsnit af historien være
belyst af aabenbaringens lys. Tvertimod har vel neppe den
store religionsforsker Max Miiller helt uret, naar han anser
den tro for «den værste af alle kjætterier, at Gud i alle de
aarhundreder, som er henrundet, og i alle verdens lande
skulde have ladet sig være uden vidne, at han med sikker
hed kun skulde haveaabenbaret sig for et eneste af alle folk,
det halsstarrigste af alle semitiske folk, Palæstinas jøder».
304
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
