Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. P. Chr. E.: Aabenbaringstro eller agnosticisme?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. P
. Chr. E.
de etiske idealer, ingenlunde kun smukke ord med hul klang.
Tvertiraod: den rene sedelighed er først gjennem Kant blevet
filosofisk begreb, og ved fastsættelsen af den sedel ige bevidst
heds autonomi er pligtens forbindtlighed uanfegteligere be
grundet end gjennem aabenbaringen. Og derved er aaben
bart intet andet skeet, end at den i Jesu evangelium forkyndte
praktiske moral blev ophøiet til filosofisk erkjendelse. Jeg
mener: den i kristendommen bundende erkjendelse, at den
pligtmæssige handling eier et übetinget værd, maa dog altid
anerkjendes som en fast position.
Men kunde man ikke alligevel heri bevæge sig paa «illu
sionens», ja paa «livsløgnens» omraade? Hvad livsløgnen
angaar, saa formoder jeg, at anvendelsen af denne dom paa
en rent etisk idealisme vel ligger Ibsen adskillig fjernere end
dens anvendelse paa mange företeelser af kirkelig aabenba
ringstro. Men ogsaa bebreidelsen for illusion gaar for vidt.
Mellem vished og illusion ligger dog altid det mellemtrin,
som man kalder sa ndsynl ighed. Jeg indrømmer, at egent
lig vished ikke kan paastaaes om trosgjenstande. Guds til
værelse og væsen, et liv efter døden og et høieste gode kan
ikke paavises ved tilfredsstillende gru n de. Men ved deovenfor
skildrede indtryk af makrokosmos og mikrokosmos blir de os
sandsynlige. Det er ikke de, som først og fremst giver livet
den sikre rettesnor; thi denne beror snarere paa den sede
lige lovs autonomi i os; men de lyser dog paa vor livsvei
som trøstelige trostanker. Hvorfor skal da ikke hypotesen,
som jo ogsaa kan medbringe en høi grad af sikkerhed og i
saa mangt et fag har en grundlæggende og frugtbar betyd
ning, ogsaa kunne betyde noget i religionen? Er det ikke
for den, som befinder sig i nød, allerede en trøst, naar hans
redning blir ham sandsynlig? Hvorfor skal dette i religionen
alene ikke være saaledes?
Den gjængse foragt for sandsynligheden i religionen vilde
ikke være let at forstao, hvis man ikke i den formentlige
besiddelse af visheden mente at kunne undvære sandsyn
ligheden. Min modstander betragter da ogsaa besiddelsen
af religiøs vished som aabenbaringstroens fortrin og
som prøven paa det religiøse ståndpunkts værd. Jeg anser
denne yndede maalestok for fuldstændig urigtig. Thi hvor-
Jedes forholder det sig ved nærmere prøvelse med den «tro
endes» trosvished? Fremfor alt maatte man kunne fordre,
306
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
