Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tanker.
serne findes en stille mistanke om, at det alligevel kunde
være noget i dette med «mongolerne», at det kunde hænde, at
det vilde vise sig, at det Jedende nordost var mere kortskallet,
mindre nordisk arisk germansk, end ønskeligt kunde
være og det vilde ikke være tiltalande at maatte vide.
Faktum er ihvertfald, at der blandt de mange hundrede tyske
professorater knapt er blevet skaffet plads til én speciel an
tropolog. Og ligesaa at der i selve det systematiske, viden
skabelige Preussen ligefrem er forbudt at företage systematiske,
videnskabelige antropologiske undersøgelser af rekrutterne,
som sker i alle andre lande. Saa i junkernes og profes
sorernas Tyskland.
I «Polit.-Anthrop. Revue» fortæller paa den anden side den
kjendte franske antropolog G. de Lapouge følgende: «Vi
har i Frankrige to politiske partier, jøderne og demokraterne,
som ikke vil vide noget af raceforskjelligheder. Efterat disse
for 3—4 aar siden havde fortrængt de moderate fra magten,
var en af deres første forholdsregler at negte mig at fort
sætte mine undersøgelser af rekrutterne, og siden har ikke
nogen faaet tilladelse til det.» Saa efter dette i socialisternes
og jødernes Frankrige.
Man kommer til at tænke paa et tredje land. Her i Norge
lykkedes det en vis gruppe i stortinget at lægge hindringer
i veien for den grundlæggende antropologiske undersøgelse
af det norske folk ved at faa inddraget statsstipendiet til
Arbo. Det vilde være let bare ved at pege paa nei-stemmer
nes valgkredse at vise, at det ikke var hensyn til videnskab
eller statskasse, som her var det afgjørende, det havde nok
noget at gjøre med race direkte.
Nytte kan det selvfølgelig ikke med slige midler at ville
modsætte sig, at de faktiske forhold blir paavist af viden
skaben jeg skal ikke tale nærmere om den moralske side
af sagen at søge med magtens direkte eller indirekte midler
at hindre, at en sandhed af vidtrækkende betyd ning kommer
frem. Allerede det at der gjøres slige ihærdige forsøg paa
at sinke paavisningen af de antropologiske kjendsgjerninger
i saa vidt forskjellige lande, viser imidlertid, at der her er
dybtliggende modsætninger, som gjør sig gjældende. Hyis
man for alvor troede paa, at alle mennesker var lige fra fød
selen, kunde man ikke have noget imod, at deres legemlige
egenskaber blev studeret. Hvis man ikke, trods al beneg-
321
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
