Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Andr. M. Hansen.
Tidsskriftets redaktør dr. L. Woltmann har i et par bøger
og en række afhandlinger ført denne lære et langt skridt
fremover i en enkelt retning, et skridt, der vistnok dog i ad
skillig grad fører fra sikre fundamenter ud paa hypotesen.
Han mener nemlig, at ikke alene i. Frankrige, som særlig
paavist af Lapouge, har det været den germanske adel og
bypatriciat ved siden af bondestanden, hvor germanske ny
byggere nedsatte sig i det aabne land, som har baaret udvik
lingen helt til de sidste hundredaar, men ogsaa i selve
Italien. Den store moderne nydannelsestid her, renais
sancen, blev baaret væsentlig af mænd af germansk herkomst.
Paa forskjellig vis lader det sig vise, at den nordiske,
ariske race med de blonde patricier af «tipo hiondo » var uddød
omtrent i Italien allerede under keiserdømmet. Derimod op
træder den igjen i overraskende udstrækning hos renaissan
cens italienere. Efter målerier og efter biografier mener han
at kunne konstatere, at hele J3O af 150 fremragende begavelser
tilhører denne. Ved undersøgelse af historiske aktstykker
mener han endog ofte at kunne godtgjøre direkte deres af
stamning fra gotiske og longobardiske slegter. Raffael, Tizian,
Leonardo, Michelangelo, Dante m. fl. har germanske familie
navne, ligesom ogsaa de store slegter, som gav retslærde,
paver, bisper tidlig i middelalderen; goterne blev ikke, som
almindelig læres, tilintetgjort i Italien, endnu i Ilte aarhun
drede tales om gotisk ret ved siden af lombardisk, og i klo
strenes gamle lister vrimler der af navne med gotisk sprogform
i Midtitalien. Særlig i Toscana var den gotiske bosætning
tæt og heri ser Woltmann förklaringen til, at Firenze blev
det ledende kulturcentrum gjennem lange tider.
Dette stemmer næsten for godt. Men der maa dog utvil
sornt ligge adskillig virkelighed til grund. Den sociale ny
bygning sker utvilsomt i stor udstrækning paa germansk
grundlag. Analogien med Frankrige styrker. Og det falder
ogsaa langt naturligere at se oprindelsen til den nye digte
kunst som en fortsættelse af adelens og hoffets ridderpoesi
end som en virkelig gjenfødelse af klassicismen. Og seiv
om man kunde tænke sig en artistisk mode til forklaring
af den overveiende blondhed hos renaissancens portræter, saa
har man støttende litterære vidnesbyrd. Og modsætningen til
nutidens italienere er slaaende.
Men Woltmann strækker ogsaa her sin idé til detyderste.
326
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
