Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tanker.
Naar saaledes endog Napoleon, som var liden, tykfalden og
fuldstændig rundhodet, blir taget med som eksempel paa den
nordiske races overlegenhed, bare fordi han havde lyse øine
og i barndommen skal have havt blondt haar, naar ogsaa
den overordentlig bredhodede Luther regnes med, fordi han
havde brunt haar, saa blir det solide antropologiske grundlag
saa temmelig væk. For i den sterkt og gjennem rnangfol
dige slegtled krydsede europæiske befolkning er ogsaa den
rene brunette alpine og den sorthaarede mediterrane blevet ret
sjelden helt typisk, saa det allerede af den grund ikke vikle
være at vente at tinde mange fremragende begavelser med
disse typer rene. Bare et enkelt antropologisk merke, f. eks.
blaa øine, blir det for lidet at bygge bevis paa, for at ogsaa
begavelsen netop er arv fra nordisk race. Betydning faar
først de store tal individet varierer for sterkt til siderne
fra racens gjennemsnit.
De store tal viser nu en utvilsom overlegenhed i aande
lig kraft og udholdenhed hos den alpine race i Norditalien
over de mediterre syditalienere, og der synes ogsaa at ske
en gradvis fremtrængning af de første mod de sidste, som i
Frankrige. Og naar Woltmann med et saa pas stort statistisk
materiale viser, at tipo biondo optræder blandt middelalderenS
fremragende italienere med en saa overveiende procent, uden
al sammenligning større end i nutiden, saa har dette utvil
som en betydelig reel vegt.
En sammenligning i Nordeuropa mellem den nordiske
race, som kun i barnealderen er rent lysblond, og den alpine,
som ihvertfald ved krydsning overmaade let optager en vis
blondhed, frembyder større vanskelighed. Ammon og de
Lapouge har vel gjort sandsynligt ved sine store stati
stiker, at der er nogen forskjel ogsaa i intelligensens kraft,
at langskallerne naar længere. Langt mere iøinefaldende er
imidlertid forskjellen i karakterpræget, i moralske instinkter,
sociale tilbøieligheder. Modsætningen mellem de aktive,
militære, administrativt overlegne langskaller og de badenske
katolske seminariers flittige ekstreme kortskaller kan man
ikke tage feil af.
Paa intet felt lader modsætningen sig saa let paavise stati
stisk som politisk. I allelandefremtræderien ellerandenform
modsætningen langskalle—venstre, kortskalle—konservativ.
For Norge paaviste jeg dette uafhængig for en del aar siden
327
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
